Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

GastroFun til Food Festival 2025 i Aarhus – kom og smag med!

gastrofunlogoRedaktion
   
31. august 2025

GastroFun stiller op med grill, smagsprøver og sceneshows til Food Festival 2025. Det er Thomas fra GastroFun, der står på scenen fredag med nogle af sine dygtige samarbejdspartnere. Der bliver delt smag, teknikker og inspiration – og publikum får rig mulighed for at stille spørgsmål og få en bid med hjem.


Fredag 5/9 – Program og smagsprøver

13.30 – GastroFun x Cozze

Risotto og pinsabrød fra planchaen
Pia Kromann fra Grill All & Food viser, hvordan man bruger Cozzes grill og plancha til at lave mad med masser af smag. Publikum kan smage med på både risotto og pinsabrød – tilberedt direkte på grillen.

16.15 – GastroFun x Anders Kring fra MasterChef 2021

Grillede grøntsager med muhammara-dip
Sammen med Anders demonstrerer Thomas, hvordan grøntsager får ekstra karakter og bid, når de får varme og røg. Kom og smag lækre grillede grøntsager med krydret, cremet muhammara.

17.30 – GastroFun x Anders Kring fra MasterChef 2021

Grillet blomkål med rejer
Anders og Thomas smider blomkål på grillen og serverer dem med rejemayo og friskpillede rejer. Kom og smag – det bliver en af dine nye favoritter!


Lørdag 6/9 – GastroFun x DM i Grill

GastroFun støtter DM i Grill som Sølvsponsor, der løber af stablen lørdag på Food Festival. Konkurrencen samler landets dygtigste grillhold, der dyster i alt fra fisk og skaldyr til kød og dessert på grill.

Thomas fra GastroFun, er konferencier hele dagen og guider publikum gennem dufte, teknikker og smagsdomme.

Med sponsoratet ønsker GastroFun at hylde madglæden og vise, at hverdagsmad sagtens kan være noget særligt – også på en grill. GastroFun brænder for at dele viden, teknikker og smagsoplevelser med et bredt publikum og ser DM i Grill som den perfekte platform til netop det.

“Vi vil gerne inspirere endnu flere til at udforske grillens muligheder – og hvad er bedre end at gøre det sammen med Danmarks bedste grillmestre?”


Søndag 7/9 kl. 10.15 – 800 grader og fuld fart

På scenen møder Thomas sin tidligere MasterChef-makker Henrik Solkær fra Gastro Class. Sammen stiller de skarpt på de helt høje temperaturer og hiver flammekasteren op af skuffen.

Der er demonstration, teknik og naturligvis smagsprøver.


Derfor skal du kigge forbi:

Dreamlitt GastroFun kogebog
  • Smagsprøver ved alle shows
  • Tips og tricks direkte fra scenen
  • Mulighed for at møde holdet bag GastroFun
  • Masser af inspiration og hygge
  • Købe vores kogebog Gæstemad eller plakat

Mere info

Se hele programmet på:

📸 Del gerne billeder og tag med #gastrofun


Vi glæder os til at møde jer på Tangkrogen!