Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Frokost og madpakke ideer

gastrofunlogoRedaktion
   
11. juli 2019

I en hektisk hverdag bliver den velsmagende og næringsrige madpakke ofte nedprioriteret til fordel for hurtige “klapsammenmadder”. I denne artikel får du masser af gode råd til frokosten og madpakken, til gavn for både smagsløg og pengepung.

Begrebet “frokost”

Det tyske ord ”vrokost” er på dansk blevet til ordet ”frokost”. Det har det efterhånden været i et stykke tid, og for langt de fleste danskere er ordet synonymt med slaget 12:00 og rugbrødsmadder.

Interessant nok var frokosten oprindeligt slet ikke så simpel som så. Som det er med så mange andre ting, er der mange nuancer til frokostbegrebet. Nedenfor kan du lære lidt om, hvor begrebet, frokost, stammer fra, og hvad den har udviklet sig til at være den dag i dag.

Oprindeligt dagens varme måltid

Når vi sender ungerne ud af døren med skoletasken fyldt med bøger og klapsammenmadder, eller når vi blot smører os selv 5-6 skiver i frokostpausen på jobbet, er frokostmåltidet ikke just det, der bringer associationer til et varmt aftenmåltid.

Førhen var frokostpausen dog forbeholdt det varme måltid, mens aftensmaden bestod af et koldt måltid. Årsagen var, at man efter flere timers hårdt arbejde “tankede op” med et godt, solidt og varmt frokostmåltid. Frokosten var altså det måltid, der skulle hjælpe den hårdtarbejdende landmand, smed eller tømrer igennem resten af sin arbejdsdag og sikre, at der var tilstrækkeligt med energi og kræfter til at udføre resten af dagens arbejde bedst muligt.

Ordet “middagsmad”, som vi i dag gerne forbinder med et varmt aftenmåltid, er derfor oprindeligt betegnelsen for det måltid, der bliver spist midt på dagen: Til frokost.

Ordet, ”frokost”, bruges desuden ligeledes på både svensk og norsk. Her er det imidlertid betegnelsen for ”morgenmad”.

Frokost er blevet synonym med madpakke

Frokost er, for mange af os, ensbetydende med vores madpakke. Behovet for madpakker opstod som en konsekvens af industrialiseringen i 1880’erne, hvor arbejdernes frokostpauser forkortedes, ligesom flere havde fået arbejde længere væk fra hjemmet. Dette betød, at det for de færreste var muligt, at nå hjem forbi husmødrenes kødgryder til et varmt og nærende frokostmåltid.

De hårdtarbejdende mænd måtte derfor ty til at medbringe frokosten hjemmefra om morgenen. Grundet den store baconeksport herhjemme, kunne de danske husmødre passende gøre brug af baconproduktionens kødrester til deres mænds madpakker. Et par skiver rugbrød og en omgang svinelever senere havde den klassiske leverpostejsmad nu set dagens lys.

Hvordan ser frokosten ud i dag?

Kantiner og frokostordninger er blevet udbredt på adskillige arbejdspladser, hvorfor flere og flere danskere har adgang til både alsidige frokostløsninger og varme måltider. 

Madpakken er dog bestemt ikke slået af pinden. Mange forældre sender fortsat deres børn afsted med både rugbrødsmadder og gnavegrønt i tasken, ligesom flere af os stadig forbereder frokosten hjemmefra og medbringer den til arbejdspladsen.

I dag er madpakken dog sjældent nær så ensformig som i årene efter industrialiseringen, og det er ikke ofte, man ser en madpakke indhyldet i madpapir og køkkenelastikker.

Vi er generelt blevet mere eventyrlystne og bedre til at finde på alternativer, men ligeså gode intentionerne er for at spise sundt og næringsrigt i en hektisk dagligdag, hvor man ofte er på farten, ligeså nemt kan det være at løbe tør for idéer.

Inspiration til frokosten og madpakken

Når det skal gå stærkt, hvilket det ofte gør i en travl hverdag, foranledes mange af os til enten dyrere eller mindre sunde alternativer – eller også står den på en hurtigt smurt rugbrød. Da de simple rugbrøds- og klapsammenmadder har fulgt flere af os gennem opvæksten og videre ind i voksenlivet, kan variation dog være både rart og lækkert – og så behøver det hverken være dyrt eller færdigkøbt.

En smule planlægning er godt givet ud, og kun fantasien sætter grænser, når det kommer til nemme, lækre og næringsrige “madpakkemåltider” til frokost, der ikke er en stor udgift i hverken tid eller penge.

I det følgende får du konkrete tips og tricks til bedre planlægning og udnyttelse af din tid og indholdet i dit køleskab.

Lav store portioner

For at spare tid i hverdagene kan du vælge at lave ekstrastore aftenmåltider i løbet af ugen og gemme resterne til din frokost.

Du kan også vælge at afsætte et par timer, eksempelvis hver søndag, til at forberede den kommende uges frokost. Her er det blot vigtigt, at det er retter, der enten kan holde sig flere dage i køleskabet, eller er fryseegnede. Både tærte, lasagne og pizza egner sig typisk til nedfrysning

Ved at planlægge et par dage i forvejen kræver det pludselig ikke andet end et greb i køleskabet eller fryseren på en travl hverdagsmorgen, før du er sikret et frokostmåltid, der ikke blot er mættende, men også forkæler flere af dine sanser.

Nedenfor kan du finde opskrifter, der både egner sig til at blive lavet i større portioner og til at blive frosset ned.

Mini pizza

Mini pizza

Se opskriften her.


Squashtærte

Squashtærte

Se opskriften her.


Lasagne

Lasagne

Se opskriften her.


Frikadeller

Frikadeller

Se opskriften her.


Hvidløgssnurrer med persille

Hvidløgssnurrer med persille

Sæt rester på menuen

Oplever du ofte, at små “dumme” rester af både frugt, grønt og kød hober sig op i køleskabet i løbet af ugen? Så er du som de fleste.

Har du derudover svært ved at få brugt disse, men vil du samtidig gerne nedbringe dit madspild, kan resterne tilsammen blive til et superhurtigt og nemt måltid, der ingen planlægning kræver.

At få bugt med sine madrester er yderst bæredygtigt for både pengepung og klima.

Her kan du finde idéer til madpakker, der er baseret på de råvarer, der tit og ofte kommer til at ligge lidt for længe i køleskabet – og derfor havner i skraldespanden. Du kan eksempelvis lave en “sushi bowl” med lidt ris fra aftenen forinden og forskellige rester af grønt.

Sund madpakke

Sund madpakke

Se opskriften her.


Couscous frokostsalat

Couscous frokostsalat

Se opskriften her.


Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Se opskriften her.


Sushi-bowl

Sushi-bowl med miso-dressing

Se opskriften her.

Alternative håndmadder

I nogle situationer egner madpakken sig bedst som noget, der kan holdes godt fast i. Her kan en klassisk klapsammen-rugbrødsmad virke oplagt, men med lidt forberedelse kan denne udskiftes med mere spændende alternativer.

Her finder du inspiration til madpakkeløsninger, der kan spises med én hånd og ikke kræver hverken bestik eller tallerken.

Rugbrødssandwich med hytteost og avocado

Rugbrødssandwich med proteinrig avokadocreme

Se opskriften her.


Æggeruller med spinat og laks

Æggeruller med spinat og laks

Se opskriften her.


Æggepandekage med pulled pork

Æggepandekage med pulled pork

Se opskriften her.


Æggepandekage med laks

Æggepandekage

Se opskriften her.


Kålwraps med kylling og salat

KÃ¥lwraps med kylling og salat

Se opskriften her.


Æblesmør

Æblesmør

Læs opskriften her.


“I-sidste-øjeblik”-madpakken

Sommetider skal det gå ekstrahurtigt, men heller ikke her behøver du gribe ud efter rugbrødet eller leverpostejen.

Selv når det skal gå stærkt, kan du dog lave dig en simpel madpakke med flere, dejlige smagsindtryk, og som ikke har taget meget længere tid end at smøre to skiver rugbrød.

Club sandwich

Club SandwichSe opskriften her.


Sandwich med skinke og ost

Sandwich med skinke og ost

Se opskriften her.

Undgå at havne ved slikautomaten

Har du nogensinde været ude for at spise din madpakke lidt for tidligt på dagen – og ikke haft andet med i tasken? Eller havner du lidt for ofte ved slikautomaten op ad eftermiddagen?

Det er ikke usædvanligt, at sulten melder sig mellem måltiderne. Her kan det være rart at have noget ekstra med sig, så blodsukkeret holdes stabilt, og trangen til slik, kage eller hotdogs bliver mere medgørlig.

Herunder kan du lade dig inspirere til rejsevenlige snacks, der kan stille den lille sult uden at lave rav i dit blodsukker.

Madvafler

Madvafler

Se opskriften her.


Sunde kiks

Sunde kiks

Se opskriften her.


Æggemuffins

Æggemuffins

Se opskriften her.


Spinatvafler

Spinatvafler

Se opskriften her.


Gulerodsboller med squash

Gulerodsboller med squash

Se opskriften her.