Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Frankrigs favorit morgenbrød: Sådan laver du dem selv

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

20. maj 2026

En klassiker der bygger videre på croissanten
Hvis du allerede har set vores opskrift eller artikel omkring Croissanter, så er du faktisk allerede godt på vej til at mestre pain au chocolat (også kaldet Chocolatine). Dejen er nemlig den samme, altså præcis den samme, og det er samme teknik med lag og smør der er tricket bag denne opskrift. I jagten på de perfekte metoder er der igen blevet hentet hjælp fra Bager-Kim, Kim Jensen Rosengreen, og denne opskrift kommer fra samme episode som den med Croissanterne. Med sin baggrund som uddannet bager, levnedsmiddeltekniker og arbejde med gær til daglig, så er der virkelig styr på alle detaljerne, specielt når det gælder noget teknisk som en croissantdej. Pain au chocolat er i bund og grund en videreudvikling af croissanten, hvor chokoladen lige giver lidt ekstra, og gør den endnu sværere at modstå.

Derfor er de så uimodståelige
Mange af de franskmænd vi har snakket med i løbet af årene nævner faktisk den har opskrift som deres favorit, på trods af alle stereotyperne med croissanter og franskmænd. Det er selvfølgelig ikke alle, men den er en af de mest solgte morgenbrød i Frankrig, og ud fra hvad jeg lige kunne finde frem til er de specielt populære i det sydlige Frankrig. Det der nok gør pain au chocolat så populære, er nok alle de samme ting der er så gode ved croissanter, bare lige med en lækker smag af chokolade oveni. Det virker måske som en uoverskuelig process, men det er jo netop derfor at vi har haft Bager-Kim på besøg så opskriften er så tæt på perfekt som muligt, og så er den ovenikøbet både på skrift og i videoformat. Og lad os være ærlige, det er svært at forestille sig en person der ikke vil sige ja til en lun chokoladecroissant, så det er øvelsen og tiden værd.

Teknikken der sikrer det perfekte resultat
For at lykkes med pain au chocolat er det vigtigt at have styr på temperaturen og foldeteknikken, præcis som med croissanter. Dejen skal holdes kold hele vejen igennem, så smørret ikke smelter ind i dejen for tidligt, hvis det sker vil du ikke få de mange fine lag, og det er også her det går galt for mange. Heldigvis kræver det ikke meget at tilføje chokoladen til dejen, bare en lidt anderledes foldeteknik. Det er også vigtigt at de får lov til at hæve ordenligt da det er her de bliver luftige og lette. Hvis der er tvivl om teknikken, kan det varmt anbefales at se videoen fra TV køkkenet herunder, hvor processen bliver gennemgået trin for trin. Det gør det langt nemmere at få succes med opskriften. Held og lykke med det hele og velbekomme!

Se her hvordan Bager-Kim laver dem

Hvad er forskellen på croissanter og pain au chocolat? Hvorfor er det vigtigt at holde dejen kold? Kan de fryses?

Pain au Chocolat – Chokolade croissant
Kombinationen af den fedtede smørdej og den let bitre, fyldige chokolade er næsten helt ubeskrivelig. At noget så “simpelt” kan være så lækkert, ja, det er næsten utroligt. De franskmænd – de kan bare noget, også når det kommer til bagværk.
Læs opskriften her
Pain au Chocolat - Chokolade croissant

Hvad er forskellen på croissanter og pain au chocolat?
Forskellen er primært fyldet, hvor pain au chocolat indeholder chokolade i stedet for at være neutral.

Hvorfor er det vigtigt at holde dejen kold?
Det sikrer, at smørret danner lag i dejen og ikke smelter sammen med den.

Kan de fryses?
Ja, de kan fryses før hævning og tages op senere til bagning.