En simpel dressing der bruges til næsten alt
Aioli er en af de dressinger, der hurtigt bliver en fast del af køkkenet, når man først begynder at lave den selv. Den er baseret på mayonnaise så du får selvfølgelig alle fordelene derfra, men med en tydelig smag af hvidløg der gør den lidt mere interessant. Den fungerer til stort set alt, hvor man ellers ville bruge en dip eller dressing, især hvis hvidløg passer godt sammen med de andre smage i retten. Det kan være til stort set alle typer kød, kartofler, grøntsager, men den er også oplagt som dip til snacks eller som smørelse i en god burger. Det gode er, at den ikke kræver mange ingredienser, som mange allerede har derhjemme, og selve processen tager ikke særlig lang tid. Det er en af de opskrifter der hurtigt giver mening, og når først man har lavet den et par gange, kan man virkelig hurtigt bikse den sammen til aftensmaden.
Det vigtigste er teknikken
Selvom der ikke er mange ingredienser, så er det teknikken der afgør, om aiolien lykkes. Det vigtigste er naturligvis at lave den perfekte mayonnaise, og det kræver man ikke tilsætter for meget olie i første omgang. Hvis det går for hurtigt, kan mayonnaisen skille, og så bliver man nødt til at starte forfra, men det er en klassisk fejl, som de mange laver første gang, så man skal ikke blive afskrækket. Et andet trick er at lade ingredienserne ramme stuetemperatur inden man begynder, da det gør det lettere at samle det hele. Når først mayonnaisen er samlet, er resten ret ligetil, og hvidløget tilsættes til sidst, så smagen ikke bliver for skarp. Ud over det er der ikke så meget at sige til opskriften, den er virkelig så simpel. Held og lykke, og velbekomme!
Hvorfor skiller aioli? Kan man lave aioli uden æg? Hvor længe kan aioli holde sig?

Hvorfor skiller aioli?
Det sker typisk, hvis olien tilsættes for hurtigt, eller hvis ingredienserne er for kolde.
Kan man lave aioli uden æg?
Ja, der findes versioner uden æg, men den klassiske laves med æggeblommer.
Hvor længe kan aioli holde sig?
Den kan holde sig 2-3 dage på køl i en tætsluttende beholder.