Det lyder skørt, men det smager virkelig godt
ok, ok, den her opskrift lyder måske som en joke, men den var så skør at jeg bliver nødt til at fortælle jer om den! Madroulade lyder måske som noget, der blev opfundet en sen aften med rester i køleskabet, og ja… det er nok faktisk ikke helt ved siden af, men ideén giver faktisk god nok mening. Tanken om at bage en dej i ovnen og rulle den sammen med fyld kan virke lidt vildt første gang, men resultatet er altså overraskende lækkert. Den bløde bund laves på æg, skyr og ost giver en perfekt base der virkelig smager godt, og så når den fyldes med oksekød, friske grøntsager og en cremet avocadocreme bliver det næsten ikke bedre. Det er lidt en af de der opskrifter man ser på sociale medier og tænker “det der burde ikke fungere”… men lige i dette tilfælde gør det altså.
En ret med uendelige muligheder
En anden ting der gør madrouladen lækker er, hvor nemt den kan varieres. Oksekødet kan nemt skiftes ud med kylling, pulled pork eller noget helt tredje. Men man kan også sagtens efterligne vores elskede madpandekager og gå i en mere mexicansk retning og krydre kødet med den tacokrydderi man plejer og købe sammen med noget salsa, og nogle flere grøntsager. Selve bunden kan også justeres med krydderier eller forskellige typer ost, så den passer til fyldet. Men igen så er det jo lidt en lidt skør ide, så jeg kan vidst næppe sige at der er én korrekt måde at lave den på. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!
Hvad er en madroulade? Er det svært at lave? Kan man variere fyldet?

Kan madrouladen laves i forvejen?
Ja, madrouladen er oplagt at lave i god tid. Du kan både bage dejen og samle rouladen nogle timer før servering, hvorefter den opbevares på køl. Vent eventuelt med at tilsætte salaten til lige inden servering, så den bevarer sin sprødhed.
Kan jeg variere fyldet?
Ja, fyldet kan nemt tilpasses efter smag. Du kan udskifte oksekødet med hakket kylling, kalkun eller svinekød, eller lave en vegetarisk version med eksempelvis stegte grøntsager, linser eller bønner. Du kan også tilsætte majs, peberfrugt eller revet ost for ekstra smag.
Hvordan opbevarer jeg rester?
Rester opbevares tildækket i køleskabet i op til 2 dage. Madrouladen kan spises både kold og let opvarmet, men den smager bedst frisklavet, da salaten og avocadocremen har den bedste konsistens samme dag.