Der er næppe noget mere romantisk end at lave mad til sin udkårne. Kærlighed kan nemlig nemt udtrykkes gennem mad, for man kan sagtens smage, når et måltid er lavet med kærlighed. Derfor behøver det sådan set ikke at være et gourmetmåltid, før du kan imponere din partner. Men vil du virkelig imponere dem, skal du nok diske op med lidt mere end pasta pesto. Her er nogle af de opskrifter, der helt sikkert vil få din date til at blive efter middagen.
Den nemme
Fisk er altid en sikker løsning til daten. Det er nemt og mætter, men fylder ikke så meget, så der også er plads til desserten. Hvis du vil lave en nem middag, men som ligner et gourmetmåltid, skal du lave grillet tun med wasabipasta. Du kan også vælge at bruge laks, ørred eller anden fisk, hvis din date ikke er glad for tun. Derefter er det blot at grille tun og anrette den pænt med kogte ris og en blanding af wasabipasta og skalotteløg.
Ingredienserne er:
- 4 avocadoer
- 4 tsk wasabipasta
- 1 skalotteløg
- 2 tsk rapsolie
- 4 tunbøffer
Til den let øvede
En klassisk middag, som vil få din date til at dejse om af glæde, er côte de boeuf med pommes Anna. Det ser måske lidt sværere ud, fordi du skal lave pommes Anna, som er kartoffelskiver i små smurte forme. Men i virkeligheden kræver det ikke lang tid i køkkenet for at få det til at se lækkert ud.
Du skal bruge:
- 1 stk oksekotelet
- 300 g bagekartofler
- 1 fed hvidløg
- Smør
- Timian
- 100 g rucola
Den svære
Hvis du virkelig skal få din date til at føle, at de er på en fin restaurant, skal du servere Uovo in Raviolo. Det er én stor ravioli, altså en fyldt pasta, med en æggeblomme inde i, hvor der er stykker af pancetta ovenpå. Det her er noget, du ville kunne finde i nogle af de fineste restauranter i Italien. Det er en krævende opskrift, fordi du skal lave en perfekt æggeblomme, men smagen bliver hele arbejdet værd.
For at lave denne ret skal du bruge:
- Ricotta
- Parmesanost
- Frisk pasta
- 10 æg
- Pancetta
- Hvidvin
- Persille
- Skalotteløg
Desserten
En middag er naturligvis ikke fuldendt uden en lækker dessert. Et bud på en opskrift er en hjerteformet kage, som kan virke kliché, men som din date helt sikkert vil sætte pris på alligevel. Det eneste, du skal bruge, er en hjerteformet bageform og få ingredienser for at lave denne søde dessert.
Her er ingredienserne:
- Mel
- Kakao
- Sukker
- Brun farin
- Bagepulver
- Natron
- Mælk
- Æg
- Vaniljeekstrakt
- Naturlig smøreost
- Smør
- Flormelis
- Hjertepynt
Held og lykke med opskrifterne, og hvis det går helt galt, er det altid noget, at du kan finde en ny date på Scor.