En glemt klassiker fra det danske køkken
Maskeret blomkål med bacon er en af de retter, som nok kun få danskere har hørt om, men som endnu færre stadig laver i dag, og det er lidt synd, for det er jo en af de der klassiske danske retter som jeg er sikker på at bedstemor eller oldemor virkelig har gode minder omkring. Det er i bund og grund bare et kogt blomkålshoved, der får lov at være centrum på tallerkenen, toppet med en cremet opbagt sovs og sprød bacon, og det lyder måske lidt for gammeldags, men jeg lover altså at den smager godt, også sammenlignet med vores moderne retter. Blomkålen bliver nemlig meget mild får lov til at absorbere smag fra sovsen og den salte bacon, og det er også derfor det er sådan en ret der før i tiden blev serveret som noget lidt særligt, selvom den i dag næsten føles glemt.
Det er sovsen der samler det hele
Hvis man vil have retten til at fungere, så er det især sovsen man skal have styr på, for det er den der binder det hele sammen, og det starter egentlig bare med en klassisk opbagt sovs hvor smør og mel røres sammen og mælken tilsættes lidt ad gangen, så man undgår klumper og får en glat konsistens. Det er også her mange går galt hvis man skynder sig, så sovsen skal altså bare have lov til at koge igennem, og så skal den nok blive blød og cremet uden at smage af mel, og når man først har ramt den rigtige konsistens, så skal den bare smages til med salt, peber, muskat. Blomkålen skal koges mør, men ikke så meget at den falder fra hinanden for den skal stadig kunne stå flot når man hælder sovsen over, og baconen skal steges sprød og have lov til at dryppe af, men alligevel ikke steges tør.
En ret der stadig kan bruges i dag
Selvom det er en klassisk ret, betyder det ikke at den ikke passer ind i et moderne køkken, for den kan sagtens serveres som den er med kartofler, men den fungerer også rigtig godt med et godt stykke brød, og man kan også vælge at justere lidt på den hvis man har lyst. Man kan for eksempel udelade baconen eller erstatte den med noget andet hvis man vil have en lettere version, eller bruge den som tilbehør til kødretter i stedet for at lade den stå alene. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!
Hvad er maskeret blomkål? Hvordan laver man en opbagt sovs? Hvilke kartofler passer bedst til retten?

Hvad er maskeret blomkål?
Det er et kogt blomkålshoved toppet med opbagt sovs og ofte bacon.
Hvordan laver man en opbagt sovs?
Man smelter smør, tilsætter mel og rører mælk i lidt ad gangen til en cremet konsistens.
Hvilke kartofler passer bedst til maskeret blomkål?
Almindelige kogte, melede kartofler er klassiske, da de suger den cremede sovs bedst.