Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

De 3 bedste film om gastronomi

Kasper16. marts 2019

Film gør indtryk på én. Det er en sanseoplevelse, hvor synet og ørerne i den grad forkæles med fantastiske scener, godt skuespil, medrivende underlægningsmusik og fængende lydeffekter. Mad gør ligeledes indtryk på én, men her er det smags- og synssanserne, der forkæles.

Er du en gastronomielsker, og ønsker du at lære endnu mere om gastronomiens verden, er film om mad en virkelig god idé at se. Her kan du blive inspireret til nye retter, få viden om nye madvarer eller blot læne dig tilbage og blive underholdt med gastronomi i fokus. Men pas på – det er vigtigt at spise mad inden, hvis du ikke ønsker at have rumlende mave undervejs.

Den fabelagtige Amélie fra Montmartre

Denne film har ikke gastronomi som hovedemne gennem hele filmen, men der er en scene, som alle madelskere kan se sig selv i. Hovedpersonen Amélie skal spise en crème brûlée – men hun spiser den ikke, som flest folk gør. Hun banker i stedet hele den delikate sukkerskorpe itu, hvor hun lytter til hvert banks sprøde lyd.

De fleste plejer blot at spise den søde crème brûlée ved at knække skallen af, efterhånden som de spiser den. Men Amélies metode er udover det sædvanlige – og efter at have set denne franske vidunder af en film, vil du altid spise crème brûlée på denne måde fremover.

Babettes Gæstebud

En af de største madfilm nogensinde er Babettes Gæstebud. Denne film fanger essensen af, hvad mad handler om – nemlig om at være sammen med andre mennesker. Man møder hinanden på ny over et måltid, hvor maden skaber fantastiske oplevelser. Og netop dette skitserer Babettes Gæstebud til fulde.

I filmen møder man en menneskegruppe fra et lille samfund. Dette samfund har et stort regelsæt, som skal følges. Dog bliver menneskegruppen blødt op undervejs af en fantastisk kvinde, som giver dem en helt særlig oplevelse og noget helt specielt.

Selvom filmen er fra 1987, er det fortsat en gastronomisk film, man bare skal se.

Sideways

Hvis det er vinen, der har stjålet dit hjerte, skal du helt klart se Sideways. Filmen rammer nemlig plet hos dem, som har en kærlighed for vin og går op i det. Hovedpersonen, Miles, er en nørd og detaljerytter. Han går usandsynligt meget op i vin, og hans referencer i italesættelsen af vin er genkendelige hos andre vinentusiaster.

Undervejs i filmen når man et punkt, hvor en irritation over hovedpersonen opstår. Hans analyse af vin på et vineri er nemlig yderst prætentiøst. Efter korte overvejelser kan man dog grine lidt, for som en vinkender og -elsker selv, bruger man ofte samme beskrivelser af vine.

Sideways er den bedste film om vin, og der er endnu ikke lavet en bedre film om emnet. Citatet: ”I am NOT drinking any fucking Merlot!” anvendes i mange sammenhænge og kredse, hvilket blot er med til at vise, at denne film uden tvivl har en ikon status.

Dette var en gennemgang af tre af de bedste film om gastronomi. Få mere inspiration til film her, hvis du er sulten efter meget mere.