De kvindelige kropsidealer har ændret sig markant med tiden, og de har varieret fra den ene yderlighed til den anden. Fælles for idealerne er kun, at de altid har afspejlet samtiden.
Hvor kvinder førhen har måttet “lide for skønheden” og for at imødekomme et givet kropsideal, er der i dag stort fokus på, at vi skal have det godt fra inderst til yderst. Vi træner og spiser sundt, ikke fordi vi hader vores krop – men fordi vi elsker den. Målet er holde os unge, sunde, stærke og raske så længe som overhovedet muligt.
Det kan dog være svært at bryde med gamle vaner – det kan de fleste af os nikke genkendende til. Så selvom intentionerne er nok så gode og ambitionerne nok så store, så er risikoen for at falde tilbage i gamle mønstre ofte mindste ligeså store.
Her er det enormt nyttigt, at blive hjulpet godt på vej af personer, der har stået i nøjagtig samme situation og dét til trods alligevel er nået i mål.
I sin bog skriver forfatteren og TV-personligheden, Anne Hjernøe, sin personlige beretning om sit eget, flotte vægttab på 10 kilogram. Hun giver inspirerende kostplaner og gode tips til dig, der drømmer om at tabe dig, men gerne vil opnå et sundt og holdbart vægttab — og stadig gerne vil kunne nyde lækre måltider i hverdagen.
Kombineret med skønne opskrifter deler Anne Hjernøe også ud af sit eget styrketræningsprogram, der både hjælper dig til vægttab og giver dig en stærkere krop. At opnå den ideelle vægt og samtidigt styrke kroppen er ikke let som en leg, men det behøver heldigvis heller ikke at være uudholdeligt, hvilket du vil opleve med denne kogebogs velsmagende opskrifter og motiverende ord.