Så stod den på en 104 dages modnet bøf med en god flaske zin til – jeg er glad.
Her tørmodnede jeg en tyndsteg/short loin i over 100 dage.
Der er ikke meget kød tilbage efter trimning, men det der er tilbage……. Det er eminent, jeg må indrømme at jeg ikke regnede med at jeg ville kunne lide det, for jeg mente at 60 dage ville være grænsen, men smagen er blevet mere afbalanceret nu og det spiller fantastisk sammen. Jeg er nød til at prøve endnu længere modning.
Kødet blev goumetsaltet i tre timer først.
Herefter grillet på meget varm grill til de havde en kernetemperatur på 53 grader. Herefter fik det lov til at hvile i cirka 10 minutter.
Noget at det første man ser når de bliver skåret er fastheden i kødet, der er ikke meget saft tilbage, det gør at de ikke er nemme at grille uden de får for meget. Det var grunden til at jeg tog dem af ved 53 grader og lod dem hvile lidt. Der løb ikke meget saft af dem og de havde alligevel fået lidt mere end jeg ønskede.
De opførte sig lidt sjovt på grillen da de ikke får grill striber, men ligner mest at de er stegt på en pande, de får en super lækker stegeskorpe.
De blev serveret med ovnbagte kartoffelbåde, der var lagt i saltvand i en time og skyllet to gange inden de blev vendt i olie og rødløgssalt.
Herefter fik de 225 frader i ovnen til de var gyldne og sprøde.
Retten blev serveret sammen med en blandet salat og bearnaisesauce samt en ny vin som fuldstændig slog benene væk under mig. Den er røget lige ind på min top fem, jeg er ikke vinnørd så jeg vil ikke prøve at beskrive smagen. Jeg vil også anbefale at i prøver den.?? – den hedder Zindandel No Bull.
Kødet var fantastisk, fyldigt og nøddeagtigt, men der var begyndt at komme lidt noter af skimmelost.
Følg min Facebook side her.