ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Spar penge i køkkenet

Sponsoreret indhold

Annoncørbetalt. Skriv til os på per@gastrofun.dk hvis du er interesseret i at annoncere selv.

13. august 2018

Én af de største udgiftsposter i mange familier er madbudgettet. Men med ordentlig planlægning og ved at kende faldgruberne, som kan slå hullet ud af budgettet, er du solidt rustet til at gå en mere økonomisk fremtid i møde og stadig nyde glæderne ved måltider såvel som madpakker.

Måske har du allerede et budget, hvor du så har overblik over, hvor meget du bruger på mad hver måned. Når man låner penge til fast ejendom i banken, skal man have et budget i hånden, hvori posten til mad også indgår. Det store spørgsmål er imidlertid om budgettet også holder stik.

Metoden til at finde ud af dette er at gemme kvitteringer fra indløbsturene og tjekke kontoudtoget løbende. Ved månedens udgang kan du så danne dig et overblik over, hvor meget du de facto har brugt på mad den pågældende måned. Nedenstående anbefalinger er udarbejdet i samarbejde med Moneybanker.dk, der sammenligner billige lån.

 

Planlægning, planlægning og endnu mere planlægning

At handle ind dag til dag kræver ikke kun ressourcer i form af mere tid, det kræver ofte også flere penge, da man som forbruger tænker mere kortsigtet. Lægger du tid, penge og evt. brændstof sammen, kan du reducere disse markant ved at planlægge ét ugentlig indkøb, mens du samtidig fokuserer på at nøjes med ganske få småindkøbsture i løbet af ugen. De små indkøbsture kan synes svære at undgå, da det aldrig er til at vide på forhånd, præcist hvor meget man har brug for af elementære fødevarer som for eksempel mælk, rugbrød og andre basisvarer.

For at kunne nøjes med ét stort indkøb kræver det en madplan for ugens løb, så du på forhånd ved præcist hvilke varer du skal lægge i indkøbsvognen. Hvis du f.eks. laver madplanen og den dertilhørende indkøbsliste om søndagen ved du allerede på dette tidspunkt nogenlunde, hvordan økonomien kommer til at se ud. Har du nogle dyre dage, kan du ved at planlægge bedre overskue, om det er nødvendig med en tilsvarende billig dag, eller om der på den dyre dag vil være rester til den efterfølgende dag. Har du mad til flere dage, skal du huske at tænke dette med i dit ugentlige budget.

I TV-programmet Luksusfælden kender flere af deltagerne ikke deres månedlige udgifter til mad, hvor de typisk handler dyrt ind eller køber for meget take away mad. En livsstil på denne måde kombineret med øvrig manglende økonomisk indsigt har så resulteret i at dyre kviklån optages for at kunne finansiere forbruget. Det bedste råd til disse forbrugere er at forsøge at planlægge sig frem, i stedet for at handle impulsivt.
 

Få fornyet glæde ved madlavningen

Tidspres er bestemt ikke en unormal faktor i dagligdagen, når man lige har fået fri fra arbejdet, børnene skal hentes og aftensmaden skal tilberedes. Samtidig skal der også være overskud til at være sammen som familie, uden at hverken børn eller voksne drukner i praktikaliteter.

Ved at have handlet ind på forhånd, kan du strege det af i de daglige gøremål. Du slipper for at stå lænet ind over køledisken med trætte børn omkring dig, som du samtidig har allermest lyst til bare at give din opmærksomhed. Tidsbesparelsen kan du bruge sammen med dem, inden der skal påbegyndes aftensmad. På denne måde bliver den frygtede ulvetime muligvis heller ikke så slem, da børnene slipper for indkøbsturen og i stedet kan komme hjem og slappe af.

Den daglige glæde ved at lave mad kan få en opblomstring, da der er mere tid til det og muligheden for at inddrage børnene også er til stede. Et meget fortravlet tidspunkt i hverdagen kan hermed blive forandret til noget, som du måske ligefrem ser frem til som et lyspunkt på dagen.

Undgå impulskøb i køen
Vi har nok alle sammen prøvet at have handlet ind, hvorefter man så kommer hjem og opdager, at der mangles enkelte eller flere nødvendige ingredienser. Dette scenarie løses også ved at have lavet en madplan til minimum en hel uge. På forhånd har du nemlig skrevet alle de nødvendige ingredienser ned og taget stilling til, hvad du vil inkludere i eventuelle nye opskrifter. 

Enkelte panikture til supermarkedet kan dog nok aldrig helt undgås, men de kan dog reduceres ved at være på forhånd med, hvad man i ugens løb kommer til at skulle bruge. På disse ture er det essentielt, at du holder dig til kun at købe, hvad du netop er kørt af sted efter, med mindre du naturligvis falder over nogen attraktive tilbud. I takt med at træthed og sult overtager kontrollen over hjernen såvel som kroppen, er det vigtigt at stå imod de sikkert meget fristende impulskøb der ofte inkluderer sukker og giver hurtig energi.

At have selvdisciplinen til at så imod disse impulskøb vil ikke kun spare dig penge, det vil samtidig reducere dit sukkerindtag og dermed styrke din almene sundhed.

Få flere gode råd i denne artikel fra TV2.