Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Det bliver ikke nemmere: Pastaret som fra Italien

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

6. maj 2026

Inspiration fra det italienske køkken
Noget af det, jeg altid har været elsket mest ved det italienske køkken, er deres fokus på at holde sig til få, men gode råvarer i mange af deres opskrifter. Det handler ikke om at tilføje en masse ekstra, men om at vælge gode råvarer og lade dem tale for sig selv. Det er jo tydeligt at se i klassikere som pasta aglio e olio, caprese salat eller en helt simpel bruschetta, hvor kvalitet af de råvarer du køber er helt afgørende for resultatet. Det er lidt den tankegang som denne hverdagsret prøver at efterligne. Jeg må hellere skynde mig at sige at det ikke er en “officiel” ret fra det italienske køkken, men nærmere bare en opskrift der følger den italienske tankegang, som man nemt kan efterligne i hverdagen. Men nu hvor netværket af de italienske opskrift kritikere forhåbentligt er clicket væk fra artiklen, så lad os dykke ned i hvor den er så god.

Få ingredienser der spiller perfekt sammen
Når jeg laver den her ret, er der fuld fokus på at smagen skal være så god som mulig, på så kort tid som muligt. Der er et par forskellige versioner, som jeg nok skal dykke med ned i, men fælles for dem alle er pestoen. Pestoen er nemlig uden tvivl stjernen i opskriften, og det er en af de ting som jeg ville anbefale at alle danskere burde kunne lave. Den hjemmelavede version er markant bedre end du kan købe på glas. Hvis man virkelig har travlt kan en af de pestoer på køl godt gå an, men den hjemmelavede pesto er altså også klar længe inden kyllingen er stegt, så der er næsten ingen undskyldning. Udover pesto-pastaen har du et par muligheder til hvilket tilbehør du foretrækker, personligt er jeg mest til et stykke kyllingbryst. Kyllingbryst er bare nemt, ikke for fedtet, og så passer smagen bare helt perfekt til opskriften. Men hvis ikke du er til kylling, eller måske bare vil tømme køleskabet så har du faktisk en masse muligheder, da alt fra fisk til svampe vil virke perfekt. Det eneste du skal tænke er bare “hvad passer med pesto og pasta”, og det er lige præcis der er godt ved at holde ingredienslisten kort!

Lad os summere
Det her er en af de retter, som man burde have klar til når det gerne må være nemt og når det ikke være for kompliceret, men stadig smage godt. Den er hurtig at lave, kræver ikke mange ingredienser, og så er den nem at tilpasse, hvis man har lyst til at justere lidt eller skal tømme køleskabet. Jeg synes også, det er en god påmindelse om, at man ikke altid behøver lange ingredienslister for at lave noget lækkert. Så lad os sige tak til de italienske kokke, og eller ønsker jeg jer held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvorfor er pesto så vigtig i retten? Kan man bruge købe pesto? Hvad gør kogevandet i pastaen?

Pasta Pesto Kylling
Lækker Pasta Pesto Kylling med frisklavet pesto, saftige kyllingebryst og perfekt kogt pasta. Klar på under 30 minutter!
Læs opskriften her
Pasta Pesto Kylling

Hvorfor er pesto så vigtig i retten?
Den giver hovedsmagen og binder hele retten sammen med sine friske og intense noter.

Kan man bruge købe pesto?
Ja, det kan man sagtens, men hjemmelavet pesto giver en friskere og mere fyldig smag.

Hvad gør kogevandet i pastaen?
Det hjælper med at binde pestoen til pastaen og giver en mere cremet konsistens.