Et nemt sted at starte med hjemmelavet pasta
Hjemmelavede lasagneplader lyder måske som noget, der kræver meget erfaring, men det er faktisk et af de nemmeste steder at starte. Dejen i sig selv kræver næsten ingen ingredienser og selve processen er også super simpel. I modsætning til anden pasta så skal pladerne ikke formes eller skæres i bestemte mønstre. De skal bare rulles ud i store skiver og så skæres til så de passer noglelunde i et ildfast fad, det bliver ikke meget nemmere. Det gør også at opskriften er en af de bedste steder at starte hvis man gerne vil forbedre sine italienske køkkenteknikker, for der er ikke mange ting der gør så stor forskel som hjemmelavet pasta. Resultatet er uden tvivl noget helt andet end de tørre, smagsløse, og lidt kedelige plader fra supermarkedet. De hjemmelavede bliver bløde og absorberer derfor saucen meget bedre, og i sidste ende giver det en meget bedre konsistens til lasagnen
Det er enklere end man tror
Selve arbejdet med dejen er ret ligetil, selvom det kan lidt hvis man slet ikke har arbejdet med pastadej før. Det vigtigste efter dejen er samlet er stort set bare at lade den hvile, og det er faktisk en vigtigere del end man lige skulle tro, da det gør den meget nemmere at rulle ud. Når først dejen er klar, handler det mest om at få den rullet tynd nok, så det kræver lidt tålmodighed at få den tynd non, men igen så kræver det ingen særlig teknik. Det gør heller ikke noget, hvis kanterne ikke bliver helt ligem, man kan skære det hele til i sidste ende uden problemer. Så længe pladerne passer nogenlunde i fadet, fungerer det fint, og så er det heller ikke en af de opskrifter hvor alt skal være perfekt. Selv hvis de er skæve, lidt for tykke, eller noget helt tredje skal resultatet nok blive meget bedre end købens alligevel. Ud over det er der egentlig ikke meget at sige til opskrifte, den er virkelig bare så simpel. Så held og lykke, og velbekomme!
Kan man lave lasagneplader uden pastamaskine? Hvor tynde skal lasagneplader være? Kan man lave dejen i forvejen?

Kan man lave lasagneplader uden pastamaskine?
Ja, de kan sagtens rulles ud med en kagerulle, det kræver bare lidt ekstra arbejde.
Hvor tynde skal lasagneplader være?
De skal rulles så tynde som muligt, gerne næsten gennemsigtige.
Kan man lave dejen i forvejen?
Ja, dejen kan laves i god tid og opbevares på køl, inden den rulles ud.