Vi har dette indlæg fra bogen: Bladsellerijuice, skrevet af Anthony William:
Hvorfor bladsellerijuice?
Når vi taler om de gode virkninger af bladsellerijuice, må vi slå fast, at der er tale om ren, ublandet, ufortyndet saft af bladselleri,
ikke noget andet.
Vi taler ikke om en grøn saftblanding, som indeholder noget bladselleri. Vi taler ikke om at komme bladselleristilke i din smoothie.
Vi taler ikke om at spise selleristilke. Vi taler ikke om at koge bouillon på bladselleri. Vi taler ikke om at blende bladselleri til en væske og indtage den uden at si den.
Jo, bladselleri er sund i sig selv – bliv ved med at bruge den som snack og i din madlavning – men når den tilberedes på disse andre måder, har den ikke de uforlignelige gode virkninger på sundheden, som ren bladsellerijuice har. Ikke tilnærmelsesvis.
De overraskende grunde til dette vil blive mere tydelige, når du læser dette kapitel og videre. Foreløbig må du holde
fast ved denne afgørende visdom: intet står mål med den enkle kraft i ren, frisk bladsellerijuice. Det skal du vide fra starten,
så du ikke lader dig friste, hvis du hører, at andre måder at bruge bladselleri på skulle være sundere (du må dog ikke gå i panik, hvis du ikke har adgang til bladselleri, eller af nogen anden grund ikke kan drikke bladsellerijuice. Der findes alternativer, og dem kommer vi til i 9. kapitel i min bog).
Jeg vil ikke have dig til at fare vild i den jungle af modstridende sundhedspåstande, der findes. Du ville risikere at havne i en blindgyde med dit helbred og følge vildledende teorier, som komplicerer noget, som slet ikke er kompliceret. Den viden, du får fra denne bog, vil gøre dig forankret i sandheden.
Bladsellerijuice lavet i saftpresser
Bladsellerijuice lavet i blender

Bogen kan købes her hos Gyldendal.