Smørrebrød – den traditionelle og tidløse spise

De fleste danskere får tænderne til at løbe i vand ved tanken om rigtig, traditionelt dansk smørrebrød. Og langt de fleste har deres helt egne associationer til den gode spise, som fås hele året rundt over hele Danmark.

Men hvad er egentlig definitionen på smørrebrød? Hvor stammer det fra? Og hvorfor har det sådan en særlig plads i det danske gastronomiske køkken? Få svarene – og mere til – lige her.

Hvad er smørrebrød?

Den gængse definition af smørrebrød er blot, at der er tale om brødskiver belagt med pålæg. De fleste er i dag enige om, at der bør være tale om rugbrød eller groft brød.

Derudover betragtes smørrebrød primært som en frokostret, men kan også nydes som natmad eller mellemmåltid.

Smørrebrød findes i lang række forskellige varianter, men nogle af de mest klassiske er:

• Dyrlægens natmad: smurt mørkt rugbrød med leverpostej, en skive saltkød med sky ovenpå og rå løgringe og karse på toppen

• Kartoffelmad: smurt rugbrød med mayonnaise, purløg og kogte, skiveskårne kartofler

• Æg og rejer: smurt rugbrød med kogte rejer, hårdkogt æg, salat og citron

• Roastbeef: smurt rugbrød med roastbeef og enten remoulade og ristede løg eller reven peberrod og pickles.

• Sol over Gudhjem: smurt rugbrød med røgede sildefileter og purløg eller løg.

• Fiskefilet: smurt rugbrød med paneret og sprødstegt fiskefilet, mayonnaise, rejer, citron, salat og agurk.

• Tatar: oksetatar på mørkt rugbrød, salt og peber, revet peberrod, rå æggeblomme og franske kartofler/kartoffelchips.

Hvor stammer det fra?

I Danmark har vi spist brød med smør og forskellige former for pålæg (ofte ost, en form for kød eller andre animalske produkter) gennem flere hundrede år. De festligt pyntede og højtbelagte smørrebrød kom dog først rigtigt på menuen i slutningen af 1800-tallet.

Faktisk begyndte netop denne type af restauranter – smørrebrødsrestauranter – at dukke op forskellige steder i København i 1880’erne. Siden dengang er den gastronomiske kunst blevet holdt ved lige, og i dag tilberedes de rigtige højtbelagte smørrebrød af en smørrebrødsjomfru, som er en person, der er uddannet i og beskæftiger sig med tilberedelse af netop smørrebrød.

Hvad er et højtbelagt- og findes der andre typer?

Der er forskel på smørrebrød og rugbrødsmadder, og det primære skel ligger i både ingredienserne og tilberedelsen.

De højtbelagte smørrebrød er de mest pyntede udgaver, hvor pålæg og pynt oftest fylder mere i måltidet end selve brødet, og hvor brødet faktisk ikke kan ses. De fleste typer af højtbelagt smørrebrød består af flere slags pynt på pålægget – for eksempel både sauterede svampe, bacon og eventuelt syltede agurker på et stykke smørrebrød med leverpostej. Et stykke højtbelagt smørrebrød vil i øvrigt oftest spises med kniv og gaffel.

En håndmad derimod er en mere simpel mad med mindre pålæg, som er beregnet til at spise med fingrene. Her vil der typisk være mere brød end pålæg på en enkelt mad.

Frokostsmørrebrød er en mellemting mellem højtbelagt og håndmad, og vil typisk blive produceret i større mængder ad gangen, for eksempel til firmafrokoster eller -arrangementer.

Hvornår spiser vi typisk smørrebrød?

De fleste danskere spiser de mindre ekstravagante former for smørrebrød – håndmadder og frokostsmørrebrød – ganske ofte.

Det kan for eksempel være i forbindelse med hjemmelavede madpakker i hverdagen, frokoster i weekenden eller i forbindelse med festlige begivenheder i hjemmet.

De højtbelagte udgaver nydes ofte ude i forbindelse med en særlig anledning, eller når vi gerne vil forkæle os selv eller nogen, vi holder af, lidt ekstra. Denne type smørrebrød er typisk tilberedt af en professionel smørrebrødsjomfru.