x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

7 tips til at spare penge på madbudgettet

PER ASMUSSEN | 1. juli 2018

Madbudgettet er for de fleste familier en temmelig stor udgift, og mange af os vil gerne spare penge på budgettet.

Det er muligt at skære ned på madbudgettet uden det nødvendigvis betyder, at man skal gå på kompromis med kvaliteten, og stadig være i stand til at kunne spise god og sund kost.

Her er der samlet 7 tips, som du kan bruge til at minimere udgifterne, og få flere penge til spændende oplevelser som f.eks. et restaurantbesøg, eller til at forkæle familien med lækre Sous Vide Entrecotes.
 

Grønsager
 

Her får du de 7 tips

Tip 1 – Lav et fast madbudget

Det kan være svært at holde styr på, hvor mange penge der bruges på mad, hvis du bare hæver på kreditkortet hver gang du handler. Det er en god idé at afsætte et fast beløb til madbudgettet, og holde sig til det. Opret eventuelt en separat konto i banken, og indsæt det aftalte beløb hver måned, så du har 100% styr på forbruget. Det vil tage nogle måneder at finde det rette beløb, men det vil give dig langt bedre overblik over forbruget.

Tip 2 – Lav madplan / indkøbsliste

Lav en ugentlig madplan, med retter som ligger indenfor det afsatte budget. Når madplanen er på plads, kan du lave en indkøbsliste. På den måde er det lettere at holde sig til planen og undgå impulskøb. 

Tip 3 – Gå efter tilbuddene

Når du skal lave din indkøbsliste, så brug tilbudsaviserne til at finde de bedste tilbud. Der er mange penge at spare, hvis man bruger lidt tid på at finde de gode tilbud. Du kan eventuelt også bruge app’en ved navn ‘Mine tilbud’ til at finde de bedste priser. I app’en kan du søge efter bestemte varer, skriv f.eks. ”Cheasy skyr”, og få en liste med de forskellige supermarkeders priser. Du kan endog oprette en tilbudsagent der adviserer dig, når dine favoritvarer er på tilbud.

Tip 4 – Køb størrelser der passer

Tilpas størrelserne på dine varer, så du undgår madspild. Der er ingen grund til at købe en stor pakke rugbrød, hvis du ved du kun når at spise halvdelen. Flere supermarkeder er gået ind i kampen for at minimere madspild og tilbyder varer som rugbrød og lignende i pakker med færre skiver.

Tip 5 – Smid mindst muligt mad i skraldespanden

Det kan ikke undgås, at man af og til har rester tilbage fra aftensmaden. Hvis man ikke kan nå at spise resterne dagen efter, kan de i stedet fryses ned. Mindre portioner er perfekte til de dage, hvor familien ikke spiser samtidig, og man kan også lave en lille tapasinspireret buffet med flere små retter, hvis de hober sig op i fryseren.

Brød som er blevet lidt tørt smager fantastisk efter en tur i brødristeren eller på grillen med lidt olie, salt og peber.

Tip 6 – Brug rester til pålæg

Rester, som ikke egner sig til nedfrysning, kan i stedet bruges som pålæg på madpakken. En kartoffelmad med mayonnaise og purløg er f.eks. virkelig lækkert. Pasta kan blandes med kød eller grøntsager og bruges som pastasalat, hvilket er populært blandt mange børn og unge mennesker.

Tip 7 – Dyrk dine egne grøntsager og krydderurter

Hvis du har mulighed for at dyrke dine egne grøntsager, kan du spare en del penge. Kartofler, gulerødder, ærter osv., kan let dyrkes i din egen have. Hvis du ikke har en have kan mange krydderurter dyrkes i vindueskarmen.

 

Spar penge og lev sundere

Udover at spare penge ved at følge ovenstående tips, så vil du automatisk også opnå at få en sundere livsstil.

God og sund mad kan være tidskrævende at lave. En løsning kan derfor være at få hjælp til indkøb og madlavning. Adrienne Rowsome, der er travl professionel pokerspiller, har løst udfordringen ved at hyre en hushjælp, der klarer både indkøb og madlavning. Adrienne forklarer at løsningen faktisk ikke er så dyr, og samtidig giver frihed til andre ting.

Når du tænker mere over madudgifterne, bliver der automatisk skruet ned for fastfood- og slik-forbruget, og vi ved alle, at en aktiv hverdag med job, skole og sport kræver energi fra sund mad.

Skriv en kommentar


Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function 'my_deregister_scripts' not found or invalid function name in /home/gastrof1/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 287