Serveret med pommes frites og skaldyrsmayo

Opskrift på friturestegt krabbeklør
Krabbekød er dybt undervurderet og kan man spise det på mange forskellige måder.
Denne opskrift er en junk food de luxe udgave, hvor det kogte kød fra krabbekloen paneres i panko og frituresteges.

Servings: Portioner
Friturestegt krabbeklør
Serveret med pommes frites og skaldyrsmayo
Ingredients
- 1 kilogram Krabbeklør Kogte
- Krydderier Salt og peber
- 2 stk. Æg
- 2 deciliter Panko Kan erstattes af rasp
- 2 deciliter Hvedemel
Instructions
- Først og fremmest skal krabbekløerne være kogte. De kan købes kogte, så hvis det er det du har gjort, så skal du blot tømme dem for kød. Det gøres ved at holde krabbekloen i din håndflade og slå på den med bagsiden af en almindelig spiseske. Herefter kan du pille kødet ud med en teske, gaffel eller hummergaffel. Hvis kløerne ikke er kogte, skal de koges i 8 minutter (hvis de er små) eller op til 12 minutter (hvis de er store). Derefter skal de tages op af vandet og skylles under koldt vand.
Trevl kødet og krydr det med salt og peber. Rul det til kugler, enten runde eller aflange. Frys dem ned i minimum 1 time. Vend kuglerne i hhv. en bøtte med hvedemel, herefter i de piskede æg og til sidst i panko herefter. Frys dem ned i minimum 30 minutter herefter. Hvis du ikke har tiden til det, så kan de frituresteges med det samme, du skal blot være forsigtig med at placere dem i frituregryden/gryden/panden, da de lettere vil gå stykker. De skal steges til de er gyldne, det tager typisk 3-5 minutter. Server straks, gerne med en skaldyrsmayonnaise og pommes frites.
Notes
Gå kløerne efter inden du går i gang. Hvis de lyder hule, så er det "glaskløer", hvor krabben er død. De skal ikke bruges.