Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Penne carbonara

Avatar photoThomas Tranegaard Nielsen
    

Thomas er medstifter af og chefredaktør på GastroFun og ekspert i hverdagsmad med masser af smag. Han er uddannet madkundskabslærer med 11 års erfaring og har boet i både Schweiz og USA.

4. december 2018

Læs mere om bacon her.

Der findes et utal af variationer over denne ret. I den originale bruges ikke løg og hvidvin, men jeg elsker løg, og hvidvin bruger jeg til at koge panden af med. Ellers er det en helt traditionel Carbonara med æg, ost og bacon.

Opskrift på penne carbonara

Der findes et utal af variationer over denne ret. I den originale bruges ikke løg og hvidvin, men jeg elsker løg, og hvidvin bruger jeg til at koge panden af med.

Ellers er det en helt traditionel Carbonara med æg, ost og bacon. Det er en dejlig nem og lynhurtig hverdagsret, der er god hvis man er kommet sent hjem fra arbejdet.

Den tid det tager for pastaen at koge, passer cirka med den tid resten af ingredienserne tager at forberede. Det er super lækker italiensk mad på 10-15 min!

Servings: 2 Portioner

Penne carbonara

Der findes et utal af variationer over denne ret. I den originale bruges ikke løg og hvidvin, men jeg elsker løg, og hvidvin bruger jeg til at koge panden af med. Ellers er det en helt traditionel Carbonara med æg, ost og bacon.
Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

  • 250 gram Pasta Jeg brugte Pasta Penne til denne ret
  • 1 stk. Løg
  • 4 stk. Æg
  • 200 gram Bacon
  • 100 gram Parmesan eller Pecorino (kan også være begge dele)
  • 2 spsk. Hvidvin
  • Krydderier Salt og peber

Sådan gør du

  • Sæt dine pastaer over i rigeligt saltet vand og kog dem efter pakkens anvisninger – måske lige 1 minut kortere end hvad den siger.
  • Skær din bacon i mindre stykker og steg den på en tør sauterpande.
  • Når de er næsten færdige, skal de tages op og steg et finsnittet løg i baconets fedt på panden.
  • Når løget har fået en smule farve tilsættes bacon og hvidvin. Lad det koge ind i et par minutter.
  • Kom dit æg, parmesan, salt og peber i en skål og pisk det godt sammen.
  • Hæld vandet fra det færdigkogte pasta, men behold 1/2-1 dl af væsken i gryden. Stivelsen i vandet er med til at tykne og binde saucen sammen.
  • Hæld pastaen, pastavandet og "æggesaucen" i panden og vend det forsigtigt rundt.
  • Sluk blusset og lad det tykne en smule.
  • Server med et godt stykke brød til.