Opskrift på birkessnegle og vaniljesnegle
Plantebaseret (veganske) udgaver af birkessnegle og vaniljesnegle.
Vi har opskriften fra bogen: “Mit grønne morgenbord“, skrevet af Asta Just Schack
Opskriften er til dig der gerne vil udvide din madhorisont med lækre plantebaserede opskrifter til morgenbordet.
Der er til 10-12 stk., afhængig af størrelserne på dem.

Birkessnegle og vaniljesnegle
Ingredienser
Dej:
- 500 gram Hvedemel
- 7 gram Tørgær
- 1 tsk. Kardemomme
- 0.5 tsk. Salt
- 3 deciliter Plantemælk
- 75 gram Plantesmør smeltet
- Olivenolie
- 4 spsk. Birkes
Fyld:
- 150 gram Plantesmør blødt
- 50 gram Brun farin
- 50 gram Rørsukker
- 0.5 deciliter Sirup
- 3 tsk. Vaniljeekstrakt
Sådan gør du
- Bland i en stor skål mel, gær, sukker, kardemomme og salt. Tilsæt mælk og smeltet smør og rør dejen på en maskine i minimum 10 minutter, indtil dejen er blød og elastisk. Smør en ny skål med lidt olivenolie og kom dejen deri. Læg et klæde over skålen og lad dejen hæve i 1 time. Lav fyldet, mens dejen hæver. Kom alle ingredienserne hertil i en skål og pisk med en elpisker, indtil remoncen hænger godt sammen. Stil den på køl indtil brug. Hæld den hævede dej ud på et meldrysset bord og rul den ud med en kagerulle, så den måler ca. 50 x 30 cm. Smør remoncen på og rul dejen til en pølse fra den korte side. Smør et ovnfastfad med olivenolie. Skær nu pølsen i 10-12 stykker og læg dem ned i det ovnfaste fad. Læg et klæde over sneglene og lad dem hæve i 1 time. Tænd ovnen på 180 °C almindelig ovn. Bag sneglene i 30 minutter, indtil de er flotte og gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af, før du fjerner dem fra fadet.