De fleste har hørt om det ’Sønderjysk Kaffebord’, hvor overdådigheden af kager kan give spontan sukkersyge bare ved synet af det. Et langbord fyldt med mindst 14 forskellige slags kager – og gerne mange flere – tilsat rigelige mængder kaffe og ikke mindst godt selskab. Men hvor kommer begrebet egentlig fra? Hvorfor blev det til en tradition? Og ikke mindst – hvilke kager drejer det sig om? Det kan du nu blive meget klogere på, og som så meget andet, ja så skal vi have fat i Danmarks historie.
En langfinger til tyskerne
Efter nederlaget i 1864 blev Sønderjylland indlemmet i det tyske rige, som en del af Preussen. Før den tid var sønderjyder vant til at mødes til tegrog eller kaffepunch (kaffe blandet med snaps). Annekteringen i det preussiske rige blev nu til en værdikamp imellem danske og tyske værdier. Dette skabte en frygt hos preusserne, der efterfølgende forbød disse møder på kroerne, bl.a. ved at forbyde udskænkning af alkohol. Grunden til dette skal findes i de nationale møder, som sønderjyderne holdt på de forskellige kroer, hvilket tyskerne så som en trussel imod assimileringen af Sønderjylland.
Men som så meget andet, så skal man aldrig underkue en sønderjyde! I stedet valgte de gæve jyder at etablere forsamlingshuse, hvor der i stedet for blev serveret kaffe og kage. Alt sammen med dansk nationalisme for øje. Sønderjylland var i deres henseende stadig dansk. Dette udviklede så dog til en regulær konkurrence, hvor man måske i stedet for at kalde det ’Sønderjysk Kaffebord’, bør kalde det ’Sønderjysk kagebord’.
Der opstod nemlig hurtigt en intern konkurrence imellem kvinderne, for at bage den bedste og mest velsmagende kage. Og her skulle historien endnu engang spille dem et pus. For under 2. verdenskrig blev det igen forbudt at holde møder, men da det ’sønderjyske kaffebord’ nu var en tradition, var den undtaget for reglen. Derfor blev denne tradition brugt som en undtagelse for et møde, og diskutere vigtige anliggender.
I dag er det ’Sønderjyske Kaffebord’ kendt ved at skulle indeholde minimum 14 bageværker – helst 21- hvor der skal være 7 tørre, 7 bløde og 7 hårde kager.
Hvad er sønderjysk kaffebord?
Tradition voksede efterfølgende hurtigt, og blev en fastcementeret del af den sønderjyske forståelse – også i de private hjemme. I dag er det kendetegnende ved at være et bevis på gæstfrihed, hvor man altid skal føle sig velkommen, når man træder op til et ’sønderjysk kaffebord’. Dette er en tendens, der startede i 1950’erne, hvor den politiske del efterhånden er blevet overtaget af en mere national forståelse af den danske hygge. Man diskuterer måske stadig politik, men i stedet for at være et nationalt mål, er det nu blevet et nationalt varemærke.
Hvad får man så serveret, hvis man bliver inviteret? Jo, det er stadig de 7 bløde, de 7 hårde og de 7 tørre. De bløde er kager som roulade, boller, kringler eller lagkage. Særlig kan nævnes ’kløben’, rugbrødskage, smørkage eller galopkringle. De hårde er f.eks. ’knepkager’, ’ingenting’ eller finskbrød. Typiske eksempler på småkager. Og de tørre er bageværker som sandkage, citronmåne og drømmekage.
Generelt for det ’sønderjyske kaffebord’ er, at der aldrig kan være kager nok – selvom der en minimumsbegrænsning. Det kræver en stor appetit at kunne smage på alle kage, drikke nok kaffe og stadig kunne rejse sig og gå fra stedet. Men selvom der hurtig kan gå kage i den, så har hver af disse bageværker deres egen tradition og historie. F.eks. blev kagen ’ingenting’ til, da man under krigen forsøgte at lave søde bageværker med stor mangel på råvarer. Og boller lavet på hvedemel er en ekstra luksus, da de var særligt eftertragtet under 2. verdenskrig. Den kærlighed og nationale forståelse af ”de hårde tider” er en del af oplevelsen, når man nyder det ’sønderjyske kaffebord’.
Hvad skal man være bevidst om?
Der er nogle traditioner man skal gøre sig bevidst om, inden man sætter sig til kaffebordet. Det er f.eks. ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge kagerne kommer. Netop på denne del af traditionen kan sønderjyder finde ud af, om du egentlig er rigtig sønderjyde.
Det første der bliver serveret, er boller (kaldet pomler), med et godt lag smør, der følges op af en kringle – gerne med kardemomme. Herefter kommer de tørre kager, efterfulgt af de bløde kager. Så skulle den værste sult også være slukket, men det er først nu, det starter. For herefter kommer højdepunktet, som ofte er lagkagerne (torterne). Dette er mesterværkerne, hvor værten/værtinden rigtig kan vise sine kagekundskaber frem. Her kan f.eks. nævnes rugbrødskagen (brø’torte), hvor det hele afrundes af en konditorkage, som kan være et gåsebryst.
Er du mæt nu? Det er alt for tidligt, for nu kommer de hårde kager, som er småkager også kaldet ’goed raj’ (gode råd). Det kan f.eks. være kager som ’ingenting’.
En sidste ting man skal holde sig for øje er, at fadene med kager ofte bliver sendt meget hurtigt rundt. Derfor bliver tallerkenen hurtigt fyldt med de forskellige kager, og det kan virke uoverskueligt bare at skulle drikke kaffen imens. Ikke desto mindre skal man tænke, at dette er en tradition, der inviterer folk ind, og gør dem til en del af fællesskabet. Det værste man kan sige er: ”Nu kan jeg ikke spise mere”. Så hellere tage små stykker og smage alle kagerne, end at blive overmodig på første servering. For som så meget andet jysk, så handler det om værtens stolthed.
En ting er sikkert, du kommer til at gå fra bordet mæt og velhydreret i form af kaffe.
