
Opskrift på sous vide majskolbe
Ved hjælp af sous vide teknikken kan man få en dyb smag af majs, der er velegnet til at spise direkte af kolben.
Vi har opskriften fra bogen: “Sous vide 2.0 – Opskrifter, teknik, tips og tricks” hvor forfatteren Karsten Tangaard siger følgende om opskriften:
“Majskolberne har en fyldig, men alligevel frisk grøntsagssmag. De har godt af syrligt modspil som salsaen af rå tomater, rødløg og bladselleri. Med smør til at give fedme og salt har man en komplet ret, men de kan også serveres som tilbehør til kød, hvis man vil have mere umami.”

Sous vide majskolbe
Ingredienser
Sous vide majskolber
- 4 stk. Majskolber
- 30 gram Smør
Tomatsalsa
- 250 gram Tomater I 1 cm tern
- 50 gram Rødløg I 5 mm tern
- 50 gram Bladselleri I 5 mm tern
- 20 gram Purløg Finthakket
Sådan gør du
- Tilbered majskolberne med smør og salt efter smag (her er brugt 75°/1:00).
- Vend grøntsagerne i en olie/rødvinseddike-dressing.
Noter
ANDRE SERVERINGSFORSLAG
• Med smør og salt. • Med stærk tomatsauce. • Med smør tilsat krydderier som citron, persille,koriander eller timian. • Med smør og høvlet parmesan (eller sprøde
parmesanchips). • Med smør, sprødstegte bacontern og masser af purløg.