x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Syltede grønne tomater med chili og ingefær

PER ASMUSSEN | 16. oktober 2019

Hvis du har tomater i haven, så er de godt grønne på denne tid af året.

Men de kan stadig sagtens bruges i madlavningen.

Da de er meget syrlige i smagen, er det dog ikke i alle sammenhænge, de grønne tomater vil egne sig.

Du kan dog stege dem, du kan lave chutney…

…og så er grønne tomater rigtig lækre, når de bliver syltet!

Vi elsker generelt syltesager hjemme hos os. Jeg er især glad for mine egne syltede radiser, og min kæreste er yderst glad for chili.

Derfor er min opskrift på syltede grønne tomater med masser af chili.

Du kan også lave den helt traditionelle version af syltede grønne tomater uden så mange dikkedarer – eller du kan bare kaste dig direkte ud i min lidt mere eksotiske version 😉

Hvis du ikke er til en så stærk udgave som os, så halverer du blot mængden af chili.

 

Syltede grønne tomater med chili og ingefær opskrift


Syltede grønne tomater med chili og ingefær

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 2 glas
Forfatter: Katrine

Ingredienser

  • Atamon
  • 750 gram Tomater grønne
  • 2.5 Snackpeber røde
  • 2 Chili friske
  • 1 loaf Frisk ingefær cirka 5 centimeter
  • 5 deciliter Vand
  • 5 deciliter Eddike
  • 500 gram Sukker
  • Stjerneanis 2 - 3 styk
  • 0.5 Kanelstang

Sådan gør du

    1. Skold og skyl dine patentglas med atamon - både glas, låg og gummiringe.
    2. Skyl tomaterne under koldt vand.
    3. Skyl peberfrugterne, skær kerner og stilk fra og skær dem ud i passende, mundrette skiver.
    4. Skyl chilierne og skær eventuelt kernerne fra, hvis det ikke skal være alt for stærkt.
    5. Skær chilien ud i mindre skiver.
    6. Ingefæren skrælles og skæres ud i lidt grove stykker.
    7. Find en gryde og hæld vand og eddike heri.
    8. Lad det koge op på komfuret.
    9. Tilføj herefter tomaterne, peberfrugten, chilien (med eller uden kerner) og ingefæren.
    10. Lad det koge i fem minutter.
    11. Fisk herefter tomaterne, peberfrugten, chilien og ingefæren op fra gryden.
    12. Hæld nu sukker i gryden og lad det opløse, mens det koger videre.
    13. Kom herefter atter tomater, peberfrugt, chili og ingefær tilbage i gryden og lad det simre i 10 minutter.
    14. Hæld al væske fra gryden på en kande.
    15. Kom det resterende indhold fra gryden på de to rengjorte patentglas og fordel efterfølgende lagen i hvert af glassene.
    16. Kom straks låg på glassene og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af.
    17. Lad dem stå i en uges tid, inden du tager dem i brug. Herefter skal de opbevares på køl.

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.