Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hjemmelavet pasta med rejer

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

4. juli 2018

Opskrift på hjemmelavet pasta med rejer

Dejlig lækker hjemmelavet pasta med rejer og hvidløg.

Det smager fantastisk og er ikke så svært at lave som man skulle tro. Her har vi en udførlig guide til hvordan du laver din egen pasta uden brug af pastamaskine eller røremaskine.


Se en teaser til vores video hvor vi laver pasta her:

GastroFun PREMIUM kan du selvfølgelig se hele videoen. Har du ikke adgang endnu, kan du tilmelde dig her


Antal: 2 Portioner

Hjemmelavet pasta med rejer

Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 5 minutter

Ingredienser

Pasta

  • 2 stk. Æg Gå ikke ned på kvaliteten af æg til pasta
  • 200 gram Tipo 00
  • 0.5 gram Safran Kan undlades
  • Salt Til kogevandet

Rejeolie

  • 200 gram Tiger rejer Med skal
  • 2 deciliter Olie Smagsneutral
  • 1 spsk. Cognac Anden stærk alkohol kan sagtens bruges også

Tigerrejer

  • 1 spsk. Olivenolie
  • Krydderier Salt og peber
  • 1 clove Hvidløg Finhakket
  • 2 deciliter Hvidvin
  • Bredbladet persille Til pynt
  • Krydderier Salt, peber og citronsaft

Sådan gør du

Hjemmelavet pasta med safran

  • Jeg forsøgte mig med at komme safran ind i pastaen i den her opskrift. En anden gang tror jeg at jeg vil udbløde min safran og bruge safranvandet til dejen.
    Start med at hælde melet ud på køkkenbordet og lav et hul i midten af det.
    Hjemmelavet pasta
    Slå dine æg ud i midten af melet og drys safran udover.
    Hjemmelavet pasta
    Pisk æggene forsigtigt sammen med en gaffel. Skub lidt af melet ind i dem med den ene hånd, imens den anden hånd pisker æg og mel sammen. 
    Hjemmelavet pasta
    Når det ikke er muligt at piske mere mel ind i æggene med gaflen, så brug hænderne til at samle dejen. 
    Når dejen er samlet, æltes dejen godt igennem med hænderne. Brug håndroden til at folde dejen ind over sig selv indtil dejen har en glat overflade, når man spænder dejen op. Dette kan godt tage lidt tid, men det er hele arbejdet værd.
    Hjemmelavet pasta
    Lad dejen hvile i 30 minutter pakket i en pose eller ind i film. Jeg plejer at lade den ligge på køkkenbordet og har en badehætte placeret rundt om dejen.
    Når dejen har hvilet, rulles den ud på et meldrysset bord. Der skal bruges rigeligt med mel - meget mere end man regner med. 
    Rul dejen så tyndt som muligt med en kagerulle.
    Hjemmelavet pasta
    Når dejen ikke kan blive tyndere, prøv så at rulle dejen op på din kagerulle, der drysset godt med mel. Rul din kagerulle et par gange hen over bordet, mens du let trykker på kagerullen. 
    Rul dejen af kagerullen og derefter giv den en tur mere, hvis du gerne vil have dejen en gang tyndere.
    Drys dejen med rigeligt mel og fold den sammen.
    Hjemmelavet pasta
    Så er det super nemt at skære tynde pastastykker ud på langs af dem.
    Hvis pastaen ikke skal bruges med det samme, så hæng det til tørre. Enten på et pastastativ eller på en bagerist.
     
    Hjemmelavet pasta
    Hjemmelavet pasta
    Bring en gryde med vand og salt i kog. Når vandet koger kommes pastaen i. 
    Hjemmelavet pasta
    Kog pastaen i 3 minutter og dræn den ved hjælp af et dørslag. Placer et krus under dørslaget, så du har 1-2 dl. af kogevandet, der skal bruges til at samle retten med.
     

Rejeolie

  • Denne rejeolie giver en meget større portion end det der skal bruges til den her ret. Det gør ikke noget, da det kan bl.a. bruges til en skaldyrsmayonnaise eller andre retter, f.eks. den her.
    Pil rejerne og brug skallerne til den her del af opskriften og rejerne tilberedes senere.
    Placer skallerne i en gryde sammen med en smule af olien (cirka 1 spiskeskefuld).
    Skaldyrsolie
    Varm det op på høj varme og tilsæt din alkohol og sæt ild til det. Lad det flambere i cirka 1 minut.
    Skaldyrsolie
    Herefter skal den dækkes af smagsneutral olie.
    Skaldyrsolie
    Bring det i kog lad det derefter simre i 20-25 minutter. 
    Sigt olien og køl den ned før den kan bruges. 
    For at du kan nå at få olien klar til den her opskrift, skal olien i fryseren.
     

Tigerrejer

  • Pil rejerne og mariner dem i et hakket hvidløg, olivenolie, salt og peber.
    Samme tidspunkt som pastaen ryger i gryden skal rejerne steges på en varm pande. De skal have 1 minut på hver side og lægges til siden.
     

Samling af retten

  • Hæld hvidvinen og 1 dl af pastaens kogevand i panden og lad det koge ind i 2 minutter.
    Kom pastaen på panden og giv det 1 minut ved middelvarme.
    Tilsæt rejerne og vend et par spiseskefulde af rejeolien i panden.
    Fordel det hele jævnt og server med bredbladet persille på toppen.
    Smag til med salt, peber og citronsaft.