
Opskrift på kokosmuffins med chokolade og nødder
De her små herlige treats er lynhurtige at lave og smager skønt! Perfekte til uventede gæster, til eftermiddagskaffen eller aftenhyggen.
De tager bare 30 minutter fra start til slut, de er sprøde på toppen, bløde og fudgy indeni og med små chokoladebomber og knasende nødder. Alt sammen pakket ind i skøn smag af kokos.
Bag bare dobbelt portion, de holder sig fint friske og lækre et par dage i lufttæt beholder.

Kokosmuffins med chokolade og nødder
Ingredienser
- 2 stk. Æg
- 2 deciliter Sukker
- 2 tsk. Vaniljesukker
- 125 gram Smeltet smør
- 3/4 deciliter Mel
- 4 deciliter Kokosmel
- 50 gram Hasselnødder hakkede
- 100 gram Mørk chokolade hakket
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en luftig masse.
- Tilsæt øvrige ingredienser og rør dejen godt sammen. (Det er rigtigt, der ikke skal bagepulver i, de bliver mere fudgy uden)
- Fordel dejen i muffinsforme og bag 20 min. ved 175 grader – til de er let gyldne. Server lune eller gem til senere.