Go Back
+ servings
Vegansk demi-glace
Servings: 4 personer

Vegansk demi-glace

Denne udgave spiller næsten helt op med en almindelig demi-glace/rødvinsglace.
Normalt tager det mange timer at lave en demi-glace, men denne veganske udgave kan laves på cirka 2 timer.
Opskriften er relativ nem, men kræver dog at du har Xanthan Gum og pektin, som ikke lige kan købes alle steder.
Author: Per Asmussen
Ret: Sauce, Tilbehør
Køkken: Vegansk
Keyword: Aftensmad, Sauce, Tilbehør, Vegansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 timer
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 425 gram Aubergine
  • 450 gram Blomkål
  • 50 gram Selleri
  • 150 gram Gulerødder
  • 100 gram Rødbede
  • 60 gram Shitakesvampe
  • 200 gram Blegselleri
  • 100 gram Broccoli
  • 125 gram Løg
  • 60 gram Hvidløg
  • 10 gram Tomatpure
  • 9 gram Kombutang
  • 100 gram Olivenolie eller en smagsneutral
  • 2500 gram Vand
  • 0,4 gram Xanthan Gum
  • 4 gram Salt
  • 2 gram Pektin
  • 3 gram Mononatriumglutamat MSG, kan udelades
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 150 grader almindelig ovn.
    Skær aubergine, blomkål, selleri, gulerødder, rødbede, svampe, blegselleri, broccoli, løg og hvidløg i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.
    Skær kombutangen i mindre stykker og kom det hele i et ildfast fad sammen med tomatpuéen og olien. Brug hænderne til at få fordelt olien og puréen. Kom det hele i et stort ovnfast fad eller på en bagepapirsbeklædt bageplade.
    Steg det i ovnen i 45 minutter. Rør gerne i det et par gange, så det ikke brænder på.
  • Tilsæt vandet og tilbered det 30-40 minutter mere.
  • Tag de tørre ingredienser (xanthan gum, pektin, salt og MSG) og bland dem sammen i en lille skål. Brug et piskeris, så der ikke er nogen klumper.
  • Tag fadet ud af ovnen og hæld væsken igennem en sigte og ned i en sauterpande.
  • Kog væsken ned til cirka det halve ved middelhøj varme.
  • Pisk de tørre ingredienser i saucen indtil den er tyknet.
    Smag evt. til med lidt salt og peber.
    Velbekomme.