Skræl løg og del dem på langs.
Brun dem af på en pande i en smagsneutral olie, så de får lidt farve.
Kom dem i et ovnfast fad med timian, salt, peber, sennep, andefedt og engelsk sauce og konfiter dem ved 100 grader i ovnen i alt fra 1,5-3 timer. De skal være møre og klare.
Skær dem i skiver og kom dem i et sylteglas sammen med andefedtblandingen. Det hele gøres for at hurtigere at kunne lave bløde løg, da det tager lang tid fra bunden af. Løgene kan stå på køl længe, så du let kan lave bløde løg en anden dag.
Når de skal færdiggøres, er det vigtigt at få både løg og fedtet med på panden (hvis du ikke laver hele sylteglasset), da fedtstoffet er det de skal steges i.Kom det på en varm pande og steg dem i et par minutter, mens du rører dem rundt hele tiden. Tilsæt lidt engelsk sauce, worestershire-sauce, salt og peber. Skru ned for blusset og lad dem simre et par minutter.
Kom løgene i en skål og tilsæt lidt fedtegrever og rør det sammen.