Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Salat med æg

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

7. december 2018

Opskrift på salat med æg

Her har jeg en opskrift på en lækker og nem frokostsalat med hvidkål, æg og valnødder. Den lidt syrlige og friske smag i dressingen passer super godt sammen med de sprøde valnødder og de creme æg.


Antal: 1 Portioner

Salat med æg

Forfatter: Anne Mette Autzen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Ingredienser

  • 2 stk. Æg Hårdkogte
  • 1 deciliter Valnødder
  • 200 gram Hvidkål Fint strimlet. Kan erstattes af spidskål
  • 1 deciliter Creme Fraiche
  • 1 spsk. Mayonnaise
  • 1 tsk. Sennep
  • Krydderier Karry, salt og peber

Sådan gør du

Hårdkogt æg

  • Kom de to æg ned i koldt vand så de næsten er dækket af det.
    Lad vandet koge op og så snart vandet koger skal der skrues ned og tiden startes. 
    Lad det koge i 8 minutter (lidt mere eller mindre hvis ægget er støre end et "standard-æg".
    Efter de 8 minutter hældes vandet fra og erstattes af koldt vand.
    Lad det trække i cirka 5 minutter og pil skallen af æggene.
    Del æggene i to på langs.
     

Salat

  • Bland dressingen sammen i en stor skål og smag den til med karry, salt og peber.
    Hak dit hvidkål i strimler og bland dem med dressingen.
     

Servering

  • Kom dit hvidkål blandet med dressingen i bunden af en dyb tallerken og kom dine valnødder og æg på toppen.
    Server straks.