Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Medister med stuvet spidskål

Medisterpølse med stuvet spidskål er en nyfortolkning af klassikeren medisterpølse med stuvet hvidkål, som mange holder af.
Author: Mona
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Børnemad, Danmark, Dansk mad, Familiemad, Medister, Mormormad, Svinekød
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 600 gram Medisterpølse køb en god én, gerne fra slagteren
  • 30 gram Smør

Stuvet spidskål

  • 1 stk. Spidskål
  • 30 gram Smør
  • 30 gram Hvedemel
  • 3 deciliter Mælk eller halvt mælk og halvt kogevand fra kålen
  • 1 deciliter Piskefløde
  • Muskatnød revet
  • Krydderier salt og peber
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Medister:

  • Prik medisterpølsen med en kødnål og læg den i en dyb pande, gerne en sauterpande.
  • Hæld vand i panden, så det lige dækker medisteren, og bring vandet i kog.
  • Kog medisteren i 10 minutter og tag den op.
  • Opvarm panden og kom smørret på, når den er varm.
  • Steg medisterpølsen, til den er brun og har en passende stegeskorpe.

Stuvet spidskål:

  • Snit kålen i strimler og kog dem i 2 minutter i saltet vand.
  • Hæld kålen i en sigte og lad den dryppe af - gem kogevandet!
  • Smelt smørret i en gryde og kom melet i
  • Pisk smør og mel sammen med et håndpiskeris, til smørret har opsuget melet.
  • Tilsæt mælk og/eller kogevand fra kålen lidt efter lidt, til sovsen har en passende konsistens.
  • Tilsæt fløden og smag til med salt, peber og revet muskatnød.
  • Server medisterpølse og stuvet spidskål med syltede rødbeder og evt. kogte kartofler som tilbehør.

Noter

Stuvet spidskål er også godt som tilbehør til frikadeller og karbonader.