Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Glaserede Sous Vide Svinekæber

Saftige og møre svinekæber i sous vide. Det møre kød og den søde sirup giver et godt modspil til hinanden. Den perfekte opskrift til både hverdag og fest
Author: Per Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Gæstemad, Gris, simreret, Svinekæber, Svinekød
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 2 dage 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 500 gram Svinekæber cirka, gerne Iberico
  • Salt og Peber
  • Ghee kan erstattes af smør/olie
  • 2 spsk. Smør kan erstattes af svine- eller andefedt
  • 1 deciliter Portvinssirup
  • Flagesalt
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at afpudse kæberne for de værste sener og fedtstykker og giv dem salt og peber på begge sider.
  • Brun kødet af på begge sider. Det kan du gøre på panden, grillen eller med en gasbrænder. Jeg stegte dem i ghee ved høj varme på en almindelig pande. Hvis du ikke har ghee, kan du i stedet bruge en 1:1 blanding af smør og olie.
  • Vakuumpak kæberne i en pose med en skefuld svinefedt.
  • Hæld varmt vand i din sous vide (for at nedbrine opvarmningstiden) og indstil temperaturen på 60 grader celsius.
  • Kom de vakuumpakkede svinekæber i vandbadet og lad dem tilberede i 48 timer. 
  • Tag kødet op af vandbad.
  • Tør kæberne godt af med et rent viskestykke eller noget køkkenrulle. Det er vigtigt, at de er tørret godt af, så de ikke kommer til at koge på panden.
  • Varm en pande op ved middelhøj varme og hæld 1 dl. portvinssirup på panden. Hvis du ikke har sådan en sirup, kan du koge lidt alkohol ind sammen med sukker i 20 minutter, inden kødet skal på panden.
  • Vend kødet i siruppen og kom det hele på en varm pande. Det skal blot karamellisere, så det "klistrer" fast til kødet.
  • Tag de glaserede svinekæber af panden og drys dem med en god flagesalt. De er nu klar til servering.