Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Helstegt Kylling

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

21. marts 2018
Serveret med gulerodspure, kartofler og sovs

Opskrift på helstegt kylling

Vi giver dig en måde til at pifte din “lørdagskylling” op ved at stege en hel kylling i ovnen. Vi smører smør ind i mellem skindet og kødet samt fjerner rygraden inden stegningen, så du får en mere saftig og sprød kylling. Retten serveres med gulerodspure, ovnstegte kartofler samt en sovs lavet på grønsagerne.


Antal: 4 Portioner

Helstegt Kylling

Serveret med gulerodspure, kartofler og sovs
Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 45 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. Hel Kylling
  • 2 stk. Gulerødder
  • 1 stk. Løg
  • 1 stk. Pastinak
  • 150 gram Smør
  • 1 deciliter Hvidvin
  • 1 kilogram Kartoffel
  • 500 gram Gulerødder
  • 2 deciliter Fløde
  • 2 deciliter Mælk
  • Krydderier Salt, peber, citronsaft, eddike

Sådan gør du

  • Helstegt kylling i ovn

    Snit grønsager groft og kom dem i op i et ildfast fad sammen med hvidvin og kartofler, med en rist over.
    Grønsager
    Fjern rygraden fra kyllingen, ved at skære ned på hver side af den. Brug rygraden til at give smag til fonden, så den skal placeres sammen med grønsagerne.
    Bred kyllingen ud med brystet opad.
    Kylling
    Skær smørret i mindre stykker, og fordel smøren inde under skindet.
    Kylling
    Krydr kyllingen med salt og peber og placer den på risten over grønsagerne. Steg den i 45 minutter ved 200 grader varmluft (hvis kyllingen ikke er var lagt ned og fået fjernet rygraden, så skal du regne med 15 minutters stegetid mere).
    Tag kyllingen ud og lad den hvile.
     

    Gulerodspure

    Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker (gerne i cirka lige store stykker, da kogetiden så bliver nemmere at styre).
    Kom gulerødder, fløde og mælk i en tykbundet gryde og kog gulerødderne ved middel varme i ca. 30 min til gulerødderne er møre (det må ikke spilkoge).
    Gulerodspure
    Når gulerødderne er møre, kommes de op i en blender og blendes. Vent med at komme væske op til gulerødderne.
    Kom lidt af mælke/fløden op til de blendede gulerødder ad gangen, og blend (samt tilsæt mere af væsken) til du har en lækker pure.
    Smag til med salt, peber, citronsaft og æbleeddike 
    Kom den blendede gulerodspure op i en ren gryde og hold den varm ved svag varme. 
    Gulerodspuré
    Gulerodspure

    Kartofler

    Skræl kartoflerne og kom dem en fadet sammen med rodfrugterne/grønsagerne i fadet under kyllingen. Der er væske i fadet i forvejen (hvidvin) hvilket gør at det bliver både stegt/dampet/kogt samtidig. 
    Når grønsagerne/rodfrugterne tages ud af ovnen sammen med kyllingen, skal kartoflerne blive i ovnen i 10 minutter på grillfunktionen og få høj varme indtil resten af retten er klar.
    Det gør at der kommer lidt sprødhed i dem.
    Kartoffel

    Sovs

    Når kyllingen og al tilbehøret tages ud af ovnen, skal kyllingen hvile, kartoflerne tilbage i ovnen og resten (væden, gulerødderne, løgene og pastinakken) skal blendes fint og over i en gryde.
    Varm massen op og hæld 1 dl fløde i.
    Sovsen skal ikke tyknes, da grønsagsblandingen har gjort arbejdet for dig.
    Smag sovsen til med salt, sukker, citronsaft, peber og eddike.
    Den saft der bliver til overs i bunden af fadet/spækbrættet hvor kødet lægger til hvile skal også bruges i sovsen.
     

    Servering

    Del kyllingen i 4 eller 8 dele afhængig af hvad der giver mening for jer.
    Helstegt Kylling