En klassiker med dybe rødder i dansk madkultur
Farsbrød er en ret der har været en fast del af det danske køkken i efterhånden mange generationer, og som faktisk kan spores helt tilbage til en tid hvor det var vigtigt at udnytte alle sine råvarer. Oprindeligt var det en måde at strække kødet på ved at blande det med brød, gryn og æg, så man kunne mætte flere mennesker men uden at påvirke smagen alt for meget. Det er ikke helt sikkert hvor retten præcis opstod, men vi har beviser fra at retten fandtes helt tilbage i bondetiden, på tværs af europa og andre dele af verden. Nu til dags er farsbrød ikke så meget til stede for at fodre så mange som muligt, så billigt som muligt, men nærmere en hyggelige ret, der forbindes med rigtig god mormormad. Denne opskrift fra Henriette_ak laver farsbrødet helt traditionelt, men samler så det hele i ét fad med kartofler og en cremet rosmarinsovs, og det er virkelig noget der er værd at prøve.
Sådan rammer du den ægte mormorsmag
I min mening så er en af de mest specielle ting ved mormormad at det aldrig er specielt kompliceret. Hemmeligheden ligger bare i at få de enkle ingredienser til at spille sammen, uden at gøre det avanceret og træls. Men lad os fokusere lidt mere på denne lækre opskrift. Farsen skal nemlig være saftig uden at være for løs så det er vigtigt at tilsætte mælken lidt ad gangen. Når farsbrødet tilberedes sammen med kartofler og porrer i fadet, suger de smag fra sovsen og det får den bare til at smage helt fantastisk. Rosmarinsovsen er prikken over i’et, og hvis man har lavet mange frikadeller så ved man måske allerede at rosmarin er det perfekte krydderi til svinekød.
Variationer der stadig holder fast i traditionen
Selvom farsbrød er en klassiker, er der stadig plads til små justeringer. Man kan eksempelvis skifte kødet ud med en anden blanding som den med kalv/flæsk. Man kan også tilsætte krydderurter i farsen for at give lidt ekstra smag. Grøntsagerne i fadet kan også varieres efter sæson, hvor rodfrugter fungerer godt om vinteren, mens lettere grøntsager kan bruges om sommeren. Sovsen kan justeres med andre krydderurter, hvis man ønsker en anden smag, men jeg må hellere lige understrege hvor godt rosmarin passer til svinekød. Heldigvis skal opskriften nok blive helt fantastisk uanset hvilke små ændringer du laver, så held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad er farsbrød? Hvorfor er det klassisk mormormad? Kan man variere opskriften?

Hvad er farsbrød?
Det er en klassisk ret lavet af hakket kød blandet med blandt andet æg og gryn, som formes og tilberedes i ovn.
Hvorfor er det klassisk mormormad?
Fordi det er en simpel, mættende ret med rødder i traditionelle danske køkkener og hjemmelavet mad.
Kan man variere opskriften?
Ja, man kan justere både kød, grøntsager og krydderier efter smag og sæson.