Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Gæsterne elsker denne opskrift: Du burde kende Bygotto

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

1. juni 2026

Hvad er bygotto egentlig
Bygotto lyder måske lidt fancy, men det er faktisk bare en variation af den klassiske italienske risotto som alle kender. Forskellen er bare, at risene er skiftet ud med perlebyg, og det giver faktisk bedre mening end man lige skulle tro. Man får nemlig stadig den der cremede, lækre konsistens men der er bare lidt mere bid og en lidt grovere konsistens. Retten tager jo en masse inspiration fra det norditalienske køkken, hvor risotto fylder meget, og hvor man altid har været god til at tilpasse retter efter råvarer. Bygotto er sådan lidt den nordiske fortolkning, hvor byg bare er noget vi har nemmere adgang til, og desuden bruger oftere. Og det er altså ikke en skam, for det fungerer virkelig godt.

Perfekt når der kommer gæster
Det er måske ikke en opskrift jeg ville servere til de helt store og fine sammenkomster, men når der bare lige kommer nogle familievenner på besøg så er den her ret en vinder. Den ser ikke ud af meget ved første øjekast men den smager altså helt vildt godt. Svampe er faktisk lidt undervurderede til gæstemad, men de kan virkelig noget, og det er specielt sandt i sådan en ret her hvor de får lov til at udvikle ekstra smag. Samtidig er det også en ret der er nem at servere da den kan laves i én gryde, serveres direkte og så bare toppes med sprød skinke og persille når den kommer på tallerken. Den passer godt som hovedret med et stykke brød ved siden af, men kan også serveres i mindre portioner som en forret. Og hvis man lige vil gøre lidt ekstra ud af den kan den serveres sammen med et glas hvidvin

Sådan rammer man den helt rigtige konsistens
Det vigtigste ved en god bygotto er konsistensen. Den skal være cremet, men stadig have bid, så det er lidt det samme princip som med risotto vi bruger, hvor væsken tilsættes lidt ad gangen. Det tager lidt tid, men det er også det der gør forskellen. Løg og hvidløg danner basen, svampene steges godt af, og så får perlebyggen lov at suge smag til sig undervejs. Når parmesan og spinat vendes i til sidst, samler det hele sig og bliver lækkert cremet.

En ret man kan variere igen og igen
Noget af det smarte ved bygotto er at den kan varieres ret nemt. Hvis man er glad for klassisk risotto med fx kylling, fisk eller grøntsager, så kan man lave præcis de samme variationer her, bare med perlebyg i stedet. Man kune jo passende tage i supermarkedet og se hvilke versioner de sælger, mærkerne har trods alt lidt erfaring med at lave risotto. Man kan også gøre det til en mere fyldig med bacon eller kylling, hvis man vil. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Hvad er forskellen på bygotto og risotto? Kan man lave den i forvejen? Hvad kan man servere til?

Bygotto med svampe, spinat og sprød skinke
Risottoen er lavet på perlebyg – også kaldet en bygotto og den er dermed lidt grovere og sundere end traditionel risotto, men har helt den samme, cremede fylde som vi kender fra risotto lavet på risottoris.
Læs opskriften her
Bygotto med svampe, spinat og sprød skinke

Hvad er forskellen på bygotto og risotto?
Bygotto laves med perlebyg i stedet for ris, hvilket giver mere bid og en lidt grovere struktur.

Kan man lave den i forvejen?
Den smager bedst frisklavet, men kan godt lunes forsigtigt igen.

Hvad kan man servere til?
Den fungerer som hovedret med brød eller som tilbehør til kød eller fisk.