Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Den perfekte mørbradgryde: Se opskriften her

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

28. maj 2026

En klassiker der fortjener mere end vinteren
Mørbradgryde er en af de retter mange forbinder med kolde efterårs- eller vinterdage, hvor maden gerne må være varm og fyldende. Men det er egentlig en skam, for det er en ret der sagtens kan nydes året rundt. Gryderetter har en lang historie i det danske køkken, hvor de opstod som en praktisk måde at samle kød, grøntsager og sauce i én gryde, så man fik mest mulig smag ud af råvarerne. Mørbradgryden er en klassiker som bygger videre på den tradition. Og det er ikke nødvendigvis fordi at der kun er én opskrift til en mørbradgryde, men denne opskrift fra Henriette_ak er et godt udgangspunkt. I denne version får retten et friskere udtryk med peberfrugt og soltørrede tomater, som giver en let sødme og syre, der gør den oplagt selv på lunere dage. Det er småting som dette der gør at retten ikke kun hører vinteren til, men også kan fungere til en skøn sommerdag.

Sådan får du den perfekte mørbradgryde
Det vigtigste i en god mørbradgryde er, at kødet behandles rigtigt fra start. Når mørbraden skæres i skiver og brunes hurtigt af så får man både en god stegeskorpe og bevarer saftigheden. Bacon tilfører en saltet og sprød sma som passer rigtig godt sammen med den cremede tomatflødesovs. Løg, hvidløg og champignon danner en lækker base, mens peberfrugt og soltørrede tomater giver retten mere dybde og lidt sødme. Vi bruger en kombination af tomat, fløde og paprika til at skabe en sauce, der både er rund og fyldig men stadig ikke er alt for tung. Og så skal det hele egentlig bare have lov til at simre sammen og danne en masse smag.

Variationer der passer til hele året
Mørbradgryde er en ret, som jeg nævner, der nemt kan tilpasses så den passer til sommeren, men gør man så resten af året? Om sommeren kan man, ud over det vi anbefaler i toppen, gøre den lidt lettere ved at skrue ned for fløden og servere den med ris og en frisk salat ved siden af. I de koldere måneder skal den derimod bare gøres mere fyldig med kartoffelmos eller ekstra bacon. Man kan også variere grøntsagerne og tilføje eksempelvis squash eller aubergine for et mere sommerligt præg, eller rodfrugter hvis det skal være mere vinteragtigt, og så kan cocktailpølserne udelades eller erstattes, da det jo ikke er alles favorit. Og så er det gode jo at det er en mørbradgryde, altså det kan ikke gå helt galt. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvad er en mørbradgryde? Kan man spise den om sommeren? Hvordan varierer man retten?

Mørbradgryde med soltørrede tomater og rød peberfrugt i tomatflødesovs
I denne opskrift får I således en elsket klassiker; mørbradgryden med tomat/paprikaflødesovs og bacon på toppen, men liiige tilføjet lidt ekstra i form af soltørrede tomater og peberfrugt – begge dele noget jeg bare synes tilføjer endnu mere smag og lækkkerhed til retten.
Læs opskriften her
Mørbradgryde med soltørrede tomater og rød peberfrugt i tomatflødesovs

Hvad er en mørbradgryde?
Det er en klassisk gryderet med svinemørbrad i en cremet sauce ofte med bacon, grøntsager og krydderier.

Kan man spise den om sommeren?
Ja, med friske grøntsager og en let servering passer den også perfekt til varmere dage.

Hvordan varierer man retten?
Man kan justere grøntsager, tilbehør og mængden af fløde alt efter sæson og smag.