Når tid og smag går hånd i hånd
Der er noget helt særligt over simreretter, især når man har god tid og gerne vil lave mad, der virkelig imponerer. Langtidssimret nakkefilet er en af de retter, hvor tålmodighed bliver belønnet, og hvor der faktisk ikke skal meget til for at få en virkelig lækker opskrift. Det er den type ret der passer perfekt til weekender eller når der kommer gæster da den stort set passer sig selv. Det er en kombination af bacon, svampe, porrer og hvidvin som giver en dyb og rund smag, der minder om noget lidt rustikt. Når kødet får lov at simre i flere timer, bliver det utroligt mørt og saftigt, og så udvikler de øvrige ingredienser en virkelig lækker smag der passer perfekt til.
Sådan får du det møreste resultat
Det vigtigste i denne ret er tiden og den måde, ingredienserne arbejder sammen på. Når nakkefileten først brunes godt af, dannes der et lækkert lag af smag i bunden af gryden som vi indarbejder i sovsen. Det gør vi med hvidvin og bouillon, der langsomt skubber smag ind i kødet under simringen. Bacon og svampe bidrager med fylde og umami, som er den her ubeskrivelige smags dimension, men som vi alligevel alle kender efterhånden. Når fløde og flødeost tilsættes til sidst, bliver saucen cremet og afrundet, og grønkålen giver lige det sidste sprødhed. Det er en lækker balance mellem en masse gode ingredienser så jeg tænker det er noget alle må prøve.
Variationer og servering der fuldender retten
Der er flere måder at tilpasse retten på alt efter hvad man har lyst til. Hvis man ønsker en lidt lettere version så kan flødeost og grønkål udelades uden at det ødelægger retten. Som tilbehør passer hasselback kartofler perfekt, men kartoffelmos, ris eller måske endda pasta også rigtig godt. Så tilbehøret kan modtage sovsen så skal det nok blive godt. Man kan også skrue op for grøntsagerne eller tilføje flere svampe, hvis sovsen skal have lidt mere konsistens. Uanset hvad man vælger så vil den næsten med garanti overraske gæsterne. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad gør simreretter så gode? Hvorfor bliver kødet så mørt? Kan man ændre ingredienserne?

Hvad gør simreretter så gode?
Den lange tilberedningstid gør, at smagene udvikler sig og bliver mere dybe og komplekse.
Hvorfor bliver kødet så mørt?
Den langsomme simring nedbryder kødfibrene, hvilket gør kødet ekstra saftigt og mørt.
Kan man ændre ingredienserne?
Ja, både grøntsager, væske og fedme kan justeres efter smag og hvad man har i køkkenet.