Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Nem pastaret du vil elske: Cremet, hurtig og fuld af smag

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

30. maj 2026

Perfekt til de travle hverdage
Der er bare nogle retter der bare altid giver mening at lave. Det er specielt på de dage hvor tiden er knap, og energien ikke helt er der til de store køkkenprojekter. Cremede pastaretter er en af dem. De kræver aldrig mange ingredienser, er hurtige at lave, og så smager de altid helt fantastisk. Den her version med bacon, ærter og squash er et godt eksempel på en ret, der føles lækker nok til at det er noget vil lave, men alligevel er nærende nok til hverdagen. Samtidig er det en ret, der passer perfekt til alt fra en lækker familiemiddag til en aften, hvor man bare vil have noget nemt.

Cremet pasta handler om teknik, ikke tid
Selvom retten er hurtig, er der stadig et par ting, der gør en forskel for resultatet. Vi bruger en kombination af fløde og æg som giver en ekstra cremet sovs, som minder lidt om en klassisk carbonara, bare i en mere hverdagsvenlig version. Det er vigtigt, at saucen ikke får for høj varme, når æggene er tilsat, så de ikke skiller, men i stedet bliver silkebløde. Kogevandet fra pastaen spiller også en større rolle, end man lige skulle tro. Det hjælper med at samle saucen og give den den helt rigtige konsistens, så du må ikke hælde den i håndvasken. Baconen skal gerne steges sprød så den bliver lidt til en kontrast til den bløde pasta.

En fleksibel ret man kan variere igen og igen
Noget af det bedste ved denne type pastaret er, hvor nem den er at tilpasse. Hvis man ikke har squash, kan den sagtens erstattes med spinat eller broccoli, og ærterne kan skiftes ud med asparges eller grønne bønner alt efter hvad der er tilgængeligt. Bacon kan også byttes ud med kylling, pancetta eller helt udelades for en kødfri version. Man kan også skrue op for citronsaften, hvis man vil have mere syre, eller tilsætte lidt chili for lidt styrke. Osten spiller også en stor rolle, da parmesan på toppen giver der umami, som vi næsten ikke kan undvære. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvorfor bruger man pastavand i saucen? Kan man lave retten uden bacon? Hvordan undgår man at saucen skiller?

Cremet pastaret med squash, ærter og bacon
Cremet, nem og lækker pastaret med ærter, squash, flødesovs og masser af ost… På toppen sprød bacon og revet parmesan…Ikke så meget andet at sige end en lækker, oplagt hverdagsret. Klar på under 30 min!
Læs opskriften her
Cremet pastaret med squash, ærter og bacon

Hvorfor bruger man pastavand i saucen?
Pastavandet indeholder stivelse, som hjælper med at samle saucen og give en cremet konsistens.

Kan man lave retten uden bacon?
Ja, bacon kan sagtens udelades eller erstattes med kylling eller grøntsager for en vegetarisk version.

Hvordan undgår man at saucen skiller?
Undgå for høj varme når æg og fløde tilsættes, og rør løbende så saucen forbliver cremet.