Go Back
+ servings
Servings: 6 personer

Grillet havørred

med aubergine, puy-linser og koriander-yoghurt
Author: Gyldendal
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Fisk, Grill, Linser, Ørred
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

PUY-LINSER

  • 200 gram Linser Puy
  • 1 stk. Auberginer skåret i 3 cm tern
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 tsk. Chiliflager eller 1 Urfa-chili
  • 300 milliliter Passata eller en dåse hakkede tomater
  • 0.5 stk. Citron saften
  • 1 håndfuld Bredbladet persille finthakket
  • Vand
  • oliven
  • Olivenolie
  • Salt og Peber

KORIANDER-YOGHURT

  • 200 milliliter Græsk Yoghurt
  • 1 håndfuld Koriander finthakket
  • Salt og Peber

FISK

  • 1 stk. Havørred 1½-2 kg
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Puy-linser

  • Sæt en tykbundet stegepande på højt blus.
  • Når panden er varm, tilsættes 3-4 spsk. olivenolie.
  • Steg auberginestykkerne i olien, til de har fået en dyb gylden farve på alle sider.
  • Sæt til side på et stykke køkkenrulle oven på en tallerken, så olien kan dryppe fra.
  • Sæt en gryde på medium blus.
  • Tilsæt 3 spsk. olivenolie og dernæst hvidløg og chili.
  • Lad det stege, til hvidløget bliver lidt gyldent i kanterne.
  • Tilsæt tomatpassataen, og lad den koge ind i 5-10 minutter.
  • Krydr med salt og peber, og kom linserne i gryden.
  • Hæld vand på, til det lige dækker linserne.
  • Dæk linserne med et stykke bagepapir (en cartouche), og kom låg på gryden.
  • Lad linserne simre i 10 minutter, og tilsæt så auberginestykkerne.
  • Tilsæt mere vand, hvis der er behov.
  • Kom bagepapiret og låget på igen, og lad det hele simre i 15-20 minutter, til linserne er møre, og auberginestykkerne er helt bløde.
  • Tilsæt citronsaft og bredbladet persille, og smag til med salt og peber.

Koriander-yoghurt

  • Bland ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber.

Fisk

  • Tag skællene af havørreden, og skær fileterne af.
  • Skær fileterne ud, så du har fire pæne portioner.
  • Tag en skarp kniv, og skær fine snit i skindet, med 1 cm’s mellemrum.
  • Kom olie på skindsiden af fisken, og krydr med salt og peber på begge sider.
  • Placer fisken med skindsiden nedad på grillen, og grill den i 2-3 minutter, til den er tilberedt 1⁄3 igennem.
  • Vend den, og grill den i yderligere 1 minut.
  • Server fisken med linserne og en skefuld koriander-yoghurt.