Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Risotto med ærter og grøn pesto

Author: Per Asmussen
Keyword: Ærter, Aftensmad, Italien, Kammuslinger, Risotto, Skaldyr, Stop Madspild
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 1 stk. Løg
  • 200 gram Risottoris arborio
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 1 deciliter Hvidvin
  • 1 liter Hønsefond kan erstattes af en grøntsagsfond eller -bouillon
  • 100 gram Parmesan friskrevet
  • 10 gram Smør
  • 1 spsk. Citronsaft
  • Salt og Peber

Tilbehør

  • 2 deciliter Ærter jeg brugte frosne
  • 2 spsk. Pesto grøn
  • 4 stk. Kammuslinger
  • Bredbladet persille og/eller andre krydderurter
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at varme en tykbundet sautérpande op ved middelhøj varme (jeg havde den på 9 ud af 14 på mit komfur).
    Hak løget fint og kom det på en stor tykbundet pande sammen med olien og risene.
    Rør godt rundt i det (jeg bruger typisk en dejskraber) og risene skal næste blive gennemsigtige i farven, mens løgene ikke må skifte farve.
    I mellemtiden kan du varme din fond/bouillon op i en anden gryde, så den er varm når den kommer i din risotto.
    Kom hvidvin i gryden med ris og skru evt. lidt op, så du får det kogt ud.
    Når væsken næsten er kogt væk, tilsætter du en grydeskefuld (evt. en suppe-ske) med fond i risene. Skru ned på mellemvarme igen.
    Fortsæt indtil at de er møre. Det tager cirka 25 minutter.
    Tilbered dine kammuslinger - det kan du gøre enten ved at lave stegte kammuslinger eller sous vide kammuslinger. Under begge omstændigheder, skal du tage væsken din vakuumpose eller panden og tilsætte til din risotto - det giver smag det hele.
    Riv din parmesan og tilsæt det sammen med smør til din risotto under omrøring. 
    Tilsæt herefter grøn pesto og de frosne ærter og giv den 2 minutter mere - så er den klar.
    Smag til med salt og peber.
    Risottoen skal hellere være lidt for flydende end for fast. Den sætter sig stille og rolig bagefter.
    Server risottoen med hakket persille og kammuslinger.
    Velbekomme.