Start med at fjerne lukkemusklen fra kammuslingerne.
De kan bruges til at koge fond på.
Krydr kødet med en smule salt.
Vakuumpak kammuslingerne. Sørg for at der er noget mellemrum i mellem dem og hvis din vakuumpakker har funktionen "soft pressure" eller lignende, så benyt dig af det, så de ikke bliver mast tyndere.
Tilbered dem i dit sous vide/vandbad i 30 minutter ved 50 grader.
Efter de 30 minutter tages de ud af posen og duppes så tørre som overhoved muligt - brug gerne et rent viskestykke.
Drys en smule sukker på lige inden de skal steges, på den side skal ned på panden først.
Mht. stegningen, så handler det om at din pande er så varm som overhoved mulig.
Varm den op meget højt op og kom olie på lige inden du kommer dine kammuslinger på.
Når kammuslingerne kommer på panden tilsætter du smør. Giv dem max. 30 sekunder på hver side.
Hvis du har ghee, kan du nøjes med at komme det på sammen med kammuslingerne. Tag dem af panden og placer dem gerne i kort tid på et viskestykke/køkkenrulle og giv dem en smule flagesalt.
Velbekomme.