Bank kyllingebrysterne ud mellem to fryseposer.
De skal ikke smadres fuldstændig.
Krydr dem med salt og peber og vend dem i lidt mel krydret med salt og peber.
Derefter får de en tur i sammenpisket æg og endelig paneres de med rasp blandet med revet parmesan.
Steg dem i rigelig olivenolie til de er gyldne og sprøde.
I et ildfast fad, hvor der er plads til de stegte kyllingebryster bredes først et tyndt lag tomatsauce ud.
Så lægges brysterne ved siden af hinanden.
Bred en stor skefuld tomatsauce ud over hvert bryst og drys med revet, fast mozzarella øverst.
Drys med ekstra revet parmesan og sæt fadet i ovnen ved 200 grader til osten bobler og begynder at blive gylden (cirka 15 minutter).
Server rygende varm med en god blandet salat.
Hvis der er ekstra sultne ved bordet, kan lidt pasta vendt med ekstra tomatsauce også være godt.