Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Tom kha gai - Thailandsk suppe med kylling og kokosmælk

Bortset fra Tom yum goong, er denne suppe nok en af de mest populære i Thailand. Den kombinerer på smukkeste vis det cremede, det syrlige, det salte, det søde og det stærke.
Author: JPriceDK
Ret: Hovedret
Køkken: Asiatisk
Keyword: Aftensmad, Asien, Kylling, Kyllingebryst, Suppe, Svampe, Thailand
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 2 dåse Kokosmælk
  • 5 deciliter Hønsefond
  • 10 skiver Galangarod tynde, kan erstattes af ingefær
  • citrongræs 1-2 stilke, skåret i mindre stykker
  • 8 stk. Kaffir limeblade
  • 2 stk. Chili røde thai-chili, eller flere almindelig rød chili
  • 250 gram Champignon
  • 150 gram Østershatte
  • 400 gram Kyllingebryst
  • 5 spsk. Fiskesauce
  • 3 stk. Lime kun saften
  • 2 spsk. Palmesukker cirka, eller rørsukker
  • Thaibasilikum
  • Koriander frisk
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Kom kokosmælk og hønsefond i en gryde og tilsæt tynde skiver galanga eller ingefær, citrongræsstængel i mindre stykker og kaffir-limeblade.
  • Lad det koge op, skru ned for varmen, og lad det simre stille i 10 minutter.
  • Tilsæt champignon og østershatte, skåret i kvarte eller halve alt efter størrelse, og kyllingebryst skåret i mundrette stykker.
  • Suppen skal ikke være rygende stærk, men lidt bid skal den have.
  • Det sørger to af de små thai-chilier for.
  • Skær dem i papirtynde skiver og kom dem på suppen.
  • Vask hænderne grundigt bagefter!
  • Lad suppen simre videre til kylling og svampe er tilberedt, og smag suppen til med fish-sauce, limejuice og palmesukker.
  • Og her gælder det om at finde balancen mellem det sure, det salte og det søde.
  • Mine mål passer muligvis ikke dine smagsløg, så smag dig frem!
  • Hvis suppen mangler lidt dybde, kan man tilsætte lidt ekstra koncentreret kyllingekraft.
  • Kom til sidst frisk thai basilikum og koriander i suppen. 

Noter

OBS. Galangarod smager ganske anderledes end ingefær. Gør en indsats for at skaffe galanga - det kan bestilles på nettet eller købes hos velassorterede grønthandlere.