Skær kanterne fra din lagkagebund, så den er flot i kanterne også.
Kom sveskemosen i en lang stribe i midten.
Du kan med fordel komme din kagecreme og flødeskum i en sprøjtepose.
Pisk kagecremen godt igennem og fordel den ovenpå mosen.
Kom flødeskummen på kagen.
Først ved siden af og ovenpå kagecremen.
Det er en fordel at smøre på langs.
Gåsebrystet må gerne være lidt til den "trekantede" i form, da det vigtigste er at den er høj i toppen og mindre høj i siderne.
Sæt den på køl mens du arbejder med marcipanen. Så er den lettere at arbejde med, da den bliver lidt mere fast i det.
Kom flormelis ud på bordpladen, så marcipanen ikke klistrer til bordet.
Kom marcipanen ud på bordet og rul den med en kagerulle, så det bliver tynd.
Nu skal marcipan lægges på kagen. Gør det forsigtigt og skær overskydende marcipan fra.
Smelt chokoladen i mikrobølgeovnen og kom det i en lille sprøjtepose/sutteflaske.
Pynt gåsebrystet på toppen med striber.
Sæt den på køl i 10 minutter, så chokoladen sætter sig.
Skær enderne af gåsebrystet og skær den i skiver i en tykkelse efter eget valg.
Jeg fik cirka 8 stk. ud af den.
Velbekomme.