Først skal kernehuset fjernes fra pærerne. Det gør du nemt med en lille skarp kniv. Start fra bunden af, fjern blomsten og derefter kernehuset. Pærerne skal kunne stå oprejst, så skær dem lidt til i bundne, hvis de "tipper" eller er lidt vakkelvorne.
Skræl dernæst pærerne.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Bring vandet i kog med sukker og vaniljekorn.
Kom pærerne i vandet, når det koger. Lad dem koge under låg, indtil de er møre. Det tager cirka 20-25 minutter, men hold øje med dem. Du kan evt. lægge en lille tallerken eller en underkop ovenpå pærerne for at holde dem nede i lagen.
Tag gryden af varmen og lad pærerne ligge i sukkerlagen, mens de køler af i cirka en time.
Servér med en lækker crumble samt creme anglaise, vaniljeis eller råcreme. Spis den evt. med både en dessertgaffel og en ske - brug gaflen til at holde pæren fast, og skeen til at "skære" pæren i stykker med. God appetit!