På stikkelsbær sidder en lille, tørret blomsterstand i den ene ende af bærret. Du kan godt spise den, men det er nu alligevel lækrest, hvis du fjerner den, før du går i gang med at sylte bærrene.Find en lille urtekniv i køkkenskuffen og nip forsigtigt blomsterstanden af uden, at bærret går i stykker. I denne opskrift skal bærrene nemlig ikke moses, for de hele stikkelsbær er med til at give struktur og bid.
Kom godt i gang
De nippede bær skylles og hældes i en tykbundet gryde sammen med vand og eddike.Lad hele herligheden koge stille og roligt under låg til stikkelsbærrene næsten brister, før du kommer den brune farin og vaniljestangen ned i gryden.Bærrene skal nu boble de næste 5 minutter, inden du hælder grydens indhold på rene, skoldede glas.
Din skærm forbliver tændt
Noter
Hvor lang tid kan de holde sig?
Syltede sager har generelt en lang holdbarhed, og det gælder også for de røde stikkelsbær. Så længe du hælder bærrene på sterile glas, kan de holde sig flere måneder.Vil du forlænge holdbarheden, kan du skylle glasset i 1 tsk. Atamon, før du fylder det med syltede bær. Er du vant til at bruge Atamon? Mange bruger konserveringsmidlet for at forhindre, at skimmelsvampe og andre ubehageligheder spreder sig i sylteglasset.Atamon er imidlertid ikke et naturligt projekt, og vil du undgå e-numre i din hjemmesyltning, kan det derfor ikke anbefales at bruge. I stedet kan du slynge 1 tsk. rom, whisky eller vodka i glasset. Det desinficerer også, og alkoholen vil ikke have indflydelse på bærrene efterfølgende.
Sådan kan du bruge de syltede bær
Vil du prøve noget andet end en marmelademad?De syltede, røde stikkelsbær er skønne til mange andre ting end som supplement på brødet. Syren fra eddiken, sødmen fra farinen og de bløde noter af vanilje komplimenterer bærrets frugtsmag på den bedste måde. Netop det gør denne opskrift til noget særligt, som får den til at adskille sig fra opskrifter på almindelig stikkelsbærmarmelade.
Serveringsforslag
Når der er pandekager på menuen, er det ikke nogen dårlig idé at lægge en gavmild skefuld af de syltede bær på den lune dessert, men er du på udkig efter en sød topping til din morgenmad, kan du sagtens bruge dem til det.Du kan også servere de røde bær til et stykke kage i stedet for frisk frugt, ligesom de rørt med flødeskum eller creme er perfekt fyld i lagkager og roulader.Velbekomme