Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Okseculotte i ovn

Lækker ovnstegt okseculotte serveret med pomfritter, hjemmelavet bearnaise sauce og asparges med bacon. Vi elsker okseculotte hjemme hos os og denne tilberedningsform giver et sikkert hit hver gang.
Author: Michelle Tolbøll
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Asparges, bacon, Okseculotte, oksekød, Sauce, Sauce Bearnaise
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Okseculotte

  • 1000 gram Okseculotte
  • Salt og Peber

Pomfritter

  • 1 pakke Pommes Frites
  • Salt

Asparges med bacon

  • 1 bundt Asparges friske
  • 1 pakke Bacon i skiver

Hjemmelavet bearnaise sauce

  • 0.5 deciliter Hvidvinseddike
  • 0.5 deciliter Vand
  • 3-4 stængler Estragon
  • 1 stk. Skalotteløg
  • 125 gram Smør
  • 2 stk. Æggeblommer
  • Salt og Peber
  • Citronsaft
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Okseculotte

  • Okseculotten tages ud af sin emballage og opbevares afdækket ved stuetemperatur i 20 min.
  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Rids okseculotten og krydr den med salt og peber.
  • Steg okseculotten ved høj varme i 30-60 sekunder på hver side.
  • Okseculotten kommer i ovnen ved 225 grader i 15 min.
  • Herefter skrues der ned til 160 grader og steg videre i 30 min.
  • Tag okseculotten ud af ovnen og lad den hvile i 20 min inden udskæring.
  • Udskær okseculotten. Skær tynde skiver med en skarp kniv.
  • Skær på tværs af kødfibrene. Når du er ca. halvvejs vendes stegen en kvart omgang og fortsæt med udskæringen.

Pomfritter

  • Pomfritterne laves efter anvisningen på emballagen. 
  • Krydr med salt.

Asparges med bacon

  • Skyl aspargesene og knæk enderne af.
  • Skær aspargesene midt over.
  • Tag 2 halve asparges og sno en skive bacon om.
  • Aspargesene kommer i ovnen ved 160-200 grader i 35-45 min. afhængig af størrelsen. 

Hjemmelavet bearnaise sauce

  • Skalotteløget hakket fint og kommes i en lille gryde sammen med hvidvinseddike, vand og estragon. 
  • Det koges ved middel varme indtil ca. halvdelen er tilbage. 
  • Sigt væsken, så den er klar og sæt den til side.
  • Smør smeltes i en ny gryde ved middel varme.
  • Når smørret er smeltet helt slukkes varmen og skal stå i ca. 2 min.
  • Herefter hældes smørret over en lille skål/kande.
  • Slå 2 æggeblommer ud i en skål.
  • Tænd komfuret på middel varme. Hæld den klare væske og æggeblommer i en gryde og pisk luftigt.  Vigtigt at man herefter ikke stopper med at piske. 
  • Når væsken har fået noget varme vil det tykne en smule. Når den gør det, så hælder man 1 spsk. smør i ad gangen indtil der ikke er mere tilbage.
  • Smag til med salt, peber og evt. citronsaft.
  • Server med det samme.

Noter

Redaktion:
Når du skal skære den ud, så skær på tværs af muskelfibrene i tynde, ensartede skiver, så er kødet både lettest at skære og tygge:
Culotte udskæring
Culotte udskæring