Krydr tykkammen med salt og peber. Min tykkam var både viklet ind i skiver af bacon og bundet op, da jeg købte den, hvorfor jeg kun krydrede den anden side.
Vakuumpak din tykkam i en vakuumpose.
Læg den i vandbadet i 36 timer ved 60 grader
Tag tykkammen op af vandbadet, når de 36 timer er gået.
Pak tykkammen ud af posen og dup den godt tør med et (rent) viskestykke. Her er det vigtigt, at tykkammen bliver tørret grundigt af. Årsagen er, at det vil gøre det nemmere at få en lækker stegeskorpe.
Sæt en stegepande på komfuret.
Tænd på højeste blus.
Kom en klat hjemmelavet ghee på panden, når panden er så varm som muligt. Du kan også bruge en 1:1 blanding af olie og smør. Kom tykkammen på den rygende varme pande
Lynsteg den på hver side i omkring 20 sekunder. Husk at det kun lige skal have stegeskorpe, da kødet allerede er tilberedt, og derfor ikke skal tilberede videre.
Tag kødet af panden og skær den ud i skiver. Kødet skal ikke hvile, inden det skæres ud.
Servér med eksempelvis kartoffelmos og en kraftig sauce.