Semlor med pistacieremonce, lemoncurd og vaniljeskum
De her fastelavnsboller er inspireret af de svenske fastelavnsboller kaldet semlor, som egentlig bare er en gærdejsbolle der bages og så fyldes med gode sager efter bagning.
Smelt smørret ved lav varme og hæld det i en skål.
Rør 1 1/2 dl af mælken i og opløs gæren i den lune blanding.
Tilføj resten af mælken samt sukker, kardemomme og salt.
Tilsæt melet og rør godt sammen til en nogenlunde fast dej, ælt den færdig på et meldrysset bord til en blød og smidig dej.
Sæt til hævning 1 time. Imens den hæver laves fyld:
Pistacieremonce
Blend pistacierne til en grov mel og rør derefter alle ingredienser godt sammen til en sammenhængende masse.
Lemoncurd
Put citronsaft æg, sukker og citronskal i en lille gryde og varm forsigtigt op ved lav varme under konstant omrøring. Efter nogle minutter begynder curden at tykne. Tilsæt nu smør og pisk videre til cremen får den konsistens du ønsker. Tag af varmen.
Vaniljeflødeskum
Pisk alle ingredienser sammen til en luftig flødeskum.
Tilbage til dejen
Form 10 boller og anbring på bageplade med bagepapir.
Pensl med mælk og bag dem ca 12 min, til de er fine og gyldne.
Tag ud og lad afkøle.
Samling af bollerne
Skær et låg af hver bolle og put først et lag remonce og derefter et lag lemoncurd i hver.
Put flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt et lag på hver bolle.
Sæt låget på toppen og drys med flormelis – servér