Sprøde små hapsere med blød og krydret midte. De er perfekte på kødfrie dage og kan anvendes på mange måder. Her har jeg brugt dem i kålwraps, men de kan også bruges i tortillas, i pizzabrød, til en salat eller måske i buddhabowl – mulighederne er mange.
Put olien i en gryde og bring den i kog. Skru ned til middel varme.
Hæld kikærterne i en si, skyl dem og lad dem dryppe godt af.
Hak løg og hvidløg groft og skær kartoflerne i mindre stykker. Put det i en blender sammen med kikærterne og øvrige ingredienser. Blend til fin sammenhængende masse.
Form små runde falafler med en ske og din hånd og put dem i gryden med olie. Hold godt øje med dem! Det går stærkt når olien er varm. Tag dem op, når de er sprøde og gyldne.
Wraps
Udsten avocadoerne og skær dem i tynde skiver. Skær tomaterne i tern. Put spinat, avocado og tomater i dine kålblade sammen med falafler.
Krydderurtedressing
Hak dine krydderurter og rør dem sammen med cremefraiche og mayonnaise. Smag til med salt, peber og citronsaft. Put dressingen i dine wraps, server og nyd
Din skærm forbliver tændt
Noter
Du kan også stege falaflerne på en pande eller tilberede dem ovnen ved at pensle dem med olie og derefter bage i ovnen 30 minutter ved 200 grader (vend undervejs). De bliver dog sprødest, når de steges i olien.