Fjern blomst og stilk fra de friske hyben.
Flæk dem og fjern kernerne, f.eks. med en lille ske.
Skyl skallerne i koldt vand, så du får fjernet alle kerneresterne.
Hak dem fint på et skærebræt og put dem i en gryde.
Tilsæt vand og citronsaft og bring det i kog.
Lad det koge i cirka 15 minutter.
Tilsæt næsten alt sukkeret og lad det koge videre i 10 minutter
Bland melatin og resten af sukkeret omhyggeligt sammen.
Kom det i gryden og lad det koge med i 2 minutter.
Tag den af blusset og fjern skummet og evt. urenheder på toppen.
Skyl dine glas i atamon og hæld marmeladen i glassene.
Luk dem med det samme og marmeladen er klar når den er kølet af.