Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Meunierestegt fisk (stegt skærising)

Lækker helstegt skærising. Mange mener at meunierestegning er den eneste rigtige måde at tilberede især fladfisk på, så det skulle selvfølgelig gøres.
Author: Per Asmussen
Ret: Forret, Frokost, Hovedret
Køkken: Fransk
Keyword: Aftensmad, Fisk, Frokost, Skærising
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 6 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 1 stk. Skærising
  • Groft salt til gourmetsaltningen
  • Hvedemel
  • Smør til stegningen
  • Citronsaft
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Jeg synes ofte at jeg har udfordringer med at få saltsmag ind i min fisk, især når det paneres. Med mindre jeg gourmetsalter fisken først (hvilket jeg altid gør). 
  • Tag fisken ud af køleskabet cirka 10 minutter før det skal tilberedes. Hæld groft salt på begge sider og lad det stå og trække i 5-10 minutter.
  • Skyl saltet af fisken under koldt vand, direkte under vandhanen.
  • Tør fisken godt af på begge sider, enten med et rent viskestykke eller køkkenrulle.
  • Kom hvedemelet i en stor tallerken og vend fisken i melet, så det dækker på begge sider.
  • Smelt rigeligt smør på panden og når det bruser, så skal fisken på panden. Sørg for at lægge fisken på panden væk fra dig, så det ikke sprøjter på dig.
  • Steg fisken i cirka 3 minutter på begge sider.
  • Tag fisken af panden og placer den på et spækbræt. Den må gerne stå og trække 1-2 minutter før den serveres.
  • Kom citronsaft på og velbekomme.