Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Tagliatelle al ragù bolognese

Så bliver det ikke mere klassisk: Pasta bolognese. Selvom retten er fordansket herhjemme og på nærmest ingen måde minder om den originale mere, så har vi alle et forhold til den. Her har vi en autentisk udgave af den verdensberømte opskrift, direkte fra Bologna.
Author: Forlaget Turbine
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Aftensmad, Italien, oksekød, simreret, Svinekød
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 4 timer 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • Tagliatelle fra 4 personer - se opskriften herunder
  • 200 gram Hakket Oksekød
  • 400 gram Hakket svinekød
  • 200 gram Parmaskinke Prosciutto crudo, strimlet
  • 50 gram Bladselleri i fine tern
  • 50 gram Gulerødder i fine tern
  • 50 gram Løg i fine tern
  • 0.5 deciliter Olie madolie
  • 2.5 deciliter Rødvin
  • 600 gram Passata purerede tomater/tomatpassata
  • 8 deciliter Vand
  • Parmesan til servering
  • Salt
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Lav en sofritto ved at stege bladselleri, gulerødder og løg i ½ dl madolie i en gryde i cirka 5 minutter, til grøntsagerne har fået lidt farve uden at brunes.
  • Tilsæt okse- og svinekød og prosciutto.
  • Lad det stege, til det er gennemstegt og har sluppet sin væde.
  • Hæld vinen i, og kog i 5 minutter, til alkoholen er kogt bort.
  • Bland de purerede tomater (passata) i, og hæld 8 dl vand i.
  • Lad det koge langsomt i 3-4 timer uden låg, spæd til med mere vand om nødvendigt.
  • Smag til med salt.

Inden servering:

  • Kog den friske tagliatelle cirka 2 minutter, til den er lige knap al dente.
  • Varm imens ragùen op i en stor stegepande.
  • Bland pastaen i saucen, og lad det simre kortvarigt.
  • Kom retten på fire tallerkener, og riv parmesan over ved servering.